Fodboldøkonom om Brøndbys mange nye millioner: Det ville være det dummeste, de kan gøre

Brøndby IF har med klubbens nye ejere, Global Football Holdings, fået næsten en kvart milliard kroner sprøjtet ind i klubben - men hvordan skal pengene bruges?

Hvordan skal Brøndby de mange millioner kroner fra klubbens nye ejere, Global Football Holding?

Fredag den 28. oktober blev det officielt: Brøndby skulle have nye ejere.

De nye ejere går under navnet Global Football Holdings (GFH), og i fællesskab med formand Jan Bech Andersen skyder de 223 millioner kroner ind i klubben.

Men hvordan bør Brøndby bruge pengene? Skal der handles spillere ind for alle 223 millioner kroner denne vinter, eller hvordan får man mest muligt ud af den økonomiske indsprøjtning?

Artiklen fortsætter under reklamen

– Det, der er det interessante for fansene, det er, hvad man egentlig skal bruge de mange penge til, siger sportsøkonom Steen Houman til campo.dk inden han fortsætter:

– Hvis man sammenligner Brøndby med specielt FCK, som jo nok er noget man meget traditionelt gør i de to fanklubber, så ligger de jo cirka 100 millioner efter i spillerbudgettet i Brøndby.

– Så kan man sige, “jamen, de der 200 millioner kroner, skal man brage dem af lige med det samme, således man kommer op at matche FCK?”

– Det tror jeg ikke, man vil gøre. Jeg tror, at man ser en blanding af at de stille og roligt vil øge den sportslige værdi, og samtidig investerer mere i ungdom, således der er mulighed for at tjene nogle penge.

– Jeg tror ikke, at vi vil se dem gå ind og sige, at “nu skal vi lynhurtigt op”. Det kommer til at tage nogle år, inden man er deroppe, hvor man måske kan matche FCK eller måske ligger en 20-25 procent under FCK, siger Steen Houman.

Den betragtning er Jesper Jørgensen, sportsøkonom hos Deloitte, ganske enig i.

Han mener dog ikke, at det burde tage meget mere end to-tre år, før Brøndby vil have flyttet sig langt med pengene.

– Det kommer jo til at flytte Brøndby langt i deres udvikling i løbet af to-tre år.

– Man kan jo sige, at de jo kunne bruge 220 millioner i løbet af transfervinduet i januar – det kunne jo være forjættende.

– Risikoen er, ligesom i alle andre klubber, at når du køber X antal spillere, så er det ikke dem alle sammen, der bliver en succes. Det sætter også et pres på lønbudgettet og så videre. Så det ville være det dummeste, de kunne gøre, lyder det fra Jesper Jørgensen, der dog samtidig understreger, at Brøndby heller ikke skal afholde sig helt fra at hente forstærkninger til spillertruppen:

– Selvfølgelig skal der bruges nogle penge på en spillertrup, men langt de fleste bør blive brugt på at udvikle klubben på det sportslige- og kommercielle fundament.

Medie: Denne dansker er i spil til cheftræner-jobbet i Brøndby

Brøndby meldte så sent som fredag ud, hvordan aktiefordelingen fremover kommer til at se ud i klubben. Det kan du læse mere om HER.

Du kan se hele interviewet med fodboldøkonomerne i videoen øverst i artiklen, hvor også PH.D. og forsker i sportsøkonomi Kenneth Cortsen giver sit besyv med.

Her vender de tre eksperter også spørgsmålet om, hvilke afledte effekter salget af klubben kan tænkes at få.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P