1 min læsningMedie: Man United vil stjæle angriber for næsen af Arsenal

Manchester United skulle være klar til at byde Arsenal op til dans i kampen om stjerneangribers underskrift.

1 min læsning
Manchester United sættes i forbindelse med Dusan Vlahovic fra Juventus.
Foto: Andrew Boyers/Reuters/Ritzau Scanpix.
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Manchester Uniteds manager, Erik ten Hag, har officielt meldt ud, at klubben jagter en ny angriber efter Cristiano Ronaldos afgang.

Flere navne har været inde i billedet, hvor især hollandske Cody Gakpo har været et af det varmeste navne under VM.

Men ifølge Correire dello Sport så er der nu også et navn fra Serie A med i puljen.

Det italienske medie menes at vide, at Manchester United er interesseret i Juventus’ angriber Dusan Vlahovic. The Red Devils er dog langt fra de eneste, der er det.

Premier League-rivalerne fra Arsenal har længe været sat i forbindelse med den serbiske angriber, hvor især det seneste januar transfervindue bød på en masse rygter i mellem de to parter.

Det kommende januar transfervindue er igen den samme historie, da Arsenal og Mikel Arteta atter har et godt øje til Vlahovic oven på Gabriel Jesus’ knæskade, han pådrog sig under VM.

Man City vil stjæle Arsenal-stjerne

Listen med klubber, der alle overvejer at købe Juventus-angriberen, er dog lang. Ifølge Correire dello Sport så skulle Paris Saint-Germain, Bayern München og Chelsea nemlig være blandt dem, som også er interesseret i den serbiske Serie A-spiller.

Dusan Vlahovic skiftede i januar til Juventus fra Fiorentina for 81,6 millioner euro. Her har den 22-årige serber siden spillet 36 kampe, hvori det er blevet til 16 mål og fire assist.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer