2 min læsningMedie: Benzema en reel mulighed i VM-finalen

Karim Benzema er stadig en del af den franske VM-trup, og har angiveligt fået grønt lys til at rejse til Qatar.

2 min læsning
Karim Benzema stopper på det franske landshold
Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

Kort før VM-slutrundens start den 20. november kom det frem, at den franske Ballon d’Or-vinder, Karim Benzema, måtte forlade den franske VM-lejr og slutrunden i Qatar grundet en alvorlig lårskade.

Den franske landstræner Didier Deschamps valgte dog ikke at indkalde en erstatning for Benzema, på trods af at muligheden forelå.

Derfor kan Karim Benzema teoretisk set stadig tilslutte sig den fransk VM-lejr og måske endda få sine første VM-minutter ved slutrunden i den kommende VM-finale mod Argentina på søndag.

Og selvom det måske lyder usandsynligt, så er det måske ikke helt hen i vejret. Den franske VM-lejr har senest været ramt af sygdom, hvor flere spillere måtte side over i VM-semifinalen. Den franske landstræner Didier Deschamps har dog meldt ud, at de pågældende spillere forventes at være klar til finalen på søndag.

Didier Deschamps blev da også spurgt ind til, om han overvejer igen at indlemme Karim Benzema i VM-truppen frem mod finalen efter onsdagens opgør mod Marokko. Til det svarede han:

“Det spørgsmål ønsker jeg ikke at svare på. Det beklager jeg. Næste spørgsmål”

Kontroversiel udmelding: Flere franske spillere er glade for Benzema-exit

Flere spanske medier – heriblandt Mundo Deportivo – melder dog, at Real Madrid har givet Benzema frie tøjler til at rejse til Qatar, hvis han skulle ønske det.

Benzema er senest vendt tilbage til træningbanen i Real Madrid og er angiveligt tilbage i fuld vigør.

Til historien skal det dog nævnes, at da Benzema i princippet stadig er en del af den franske VM-trup, så venter der også en medalje af enten sølv eller guld efter søndagens VM-finale. Så en potentiel rejse til Qatar kan også skyldes det faktum.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer