AC Milan tæt på forlængelse med fransk VM-helt
AC Milan skulle angiveligt være tæt på en forlængelse med franske Olivier Giroud, der har været en stor succes i klubben efter skiftet fra Chelsea.
AC Milan-angriberen Olivier Giroud har spillet en stor VM-slutrunde for Frankrig, hvor nationen indtil videre har spillet sig i semifinalen.
Her har den aldrende franskmand indtil videre nettet fire gange – senest i kvartfinalesejren over England – hvor han med sin scoring til 2-1 sikrede Frankrig sejren.
Nu skulle han også være tæt på en afklaring på sin klubmæssige fremtid, hvor han til sommer har kontraktudløb med AC Milan. Her skulle parterne nemlig være tæt på en forlængelse af samarbejdet.
Det melder transferjournalisten Fabrizio Romano tirsdag på sin Twitter:
Erfarne Giroud hylder landsmand: Naturligvis den bedste jeg nogensinde har spillet medDen 36-årige franskmand har indtil videre spillet 57 kampe for AC Milan, hvor han også har scoret 23 mål og lavet ni oplæg.
Han var herudover med til at vinde det italienske mesterskab i fjor.