VM 2026

Erfarne Giroud hylder landsmand: Naturligvis den bedste jeg nogensinde har spillet med

36-årige Olivier Giroud har en lang klubkarriere bag sig hos store destinationer, men en af de absolut bedste holdkammerater franskmanden nogensinde har haft findes i en landsmand.

Olivier Giroud har haft mange prominente holdkammerater gennem sin karriere, men Kylian Mbappé overgår dem alle.

Arsenal, Chelsea og AC Milan.

Olivier Girouds seneste tre arbejdsgivere er blandt de største destinationer i europæisk fodbold, og det har selvsagt avlet prominente navne som holdkammerater ved franskmandens side.

Den 36-årige erfarne angriber har dog ikke krydset veje med sin måske bedste holdkammerat på klubplan – det har han på det franske landshold.

– Kylian (Mbappé, red.) er en af de bedste spillere, jeg har spillet sammen med. Han er fantastisk og stadig ung, hvilket er uhyggeligt, at han stadig kan blive bedre, fortæller Giroud på et pressemøde tirsdag.

Det er heller ikke så mærkværdigt, at den udmelding kommer midt under VM-slutrunden i Qatar. Her har Kylian Mbappé vist sig fra sin farligste side, hvor han nu er topscorer i turneringen med fem scoringer efter fire optrædener.

– Han (Mbappé, red.) er meget effektiv, og han har været afgørende for os fra turneringens start. Han er naturligvis den bedste angriber, jeg har spillet med på alle hold, jeg har spillet på, understreger den aldrende angriber om sin landsmand.

Rekordernes dag for det franske landshold mod Polen

Olivier Giroud skrev selv fransk historie, da han med sit mål nummer 52 for de blåklædte overgik Thierry Henry som den mest scorende spiller for Frankrig.

Den rekord står formentlig ikke mange år fremover, da 23-årige Mbappé allerede er oppe på 33 af slagsen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P