1 min læsningUFC-præsident hader fodbold: Mindst talentfulde sport i verden

UFC-præsidenten, Dana White, er ikke imponeret over det generelle niveau i fodbold, hvor han sammenligner spillernes evner med en treårigs.

1 min læsning
UFC-præsidenten, Dana White, mener at fodboldspillere er talentløse.
Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix

VM i Qatar er nået til kvartfinalerne, men imens vi andre glæder os til mere fodbolddrama, er der en person, der formentlig ikke kommer til at se med.

Dana White, der er præsident for UFC – som er verdens største MMA-organisation – mener nemlig ikke, at fodbold er en underholdene sport.

Faktisk mener han, at fodboldspillere er nogle af de mest talentløse atleter i verden. Det udtaler han ifølge Sportbible til Calgary Sun.

artiklen fortsætter efter reklamen

– Jeg kan ikke udstå fodbold. Jeg synes, at det er den mindst talentfulde sport i verden.

– Der er en grund til, at treårige kan spille fodbold, okay? De løber rundt og sparker til en bold, siger kampsportspræsidenten, der formentlig har glemt, at treårige også kan slå og sparke hinanden.

– Når du spiller et spil, hvor nettet (målet, red.) er så stort og scoren kun er 3-1. Tager du pis på mig? Ved du, hvor talentløs man skal være, for kun at lave tre point (mål, red.) med så stort et net, slutter han om verdens mest populære sportsgren.

Video: Eto’o sparker youtuber ned foran VM-stadion

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer