2 min læsningDe tyske medier slagter landsholdet efter VM-exit: Ikke længere en stor fodboldnation

Tyskland røg torsdag aften ud af VM-slutrunden i Qatar, og de tyske medier holder ikke igen med kritikken af landsholdet.

2 min læsning
Tyskland ude af VM, VM 2022, VM Qatar, Tyskland landshold.

Tyskland vandt torsdag aften 4-2 over Costa Rica, men det var ikke nok. De er ude af VM 2022.

Et nederlag til Japan i tyskernes åbningskamp, efterfulgt af en uafgjort mod Spanien, blev for stor en ballast for tyskerne.

De tyske medier har efterfølgende revset landsholdet i diverse kamprefererafter og klummer.

Få overblikket over de tyske mediers hårde kritik af deres landshold under reklamen.

Kicker:
– For tredje gang i streg, måtte Tyskland torsdag vinke farvel til en stor turnering efter et tidligt exit. Mange bærer skylden for dette – fra landstræner Hansi Flick til direktør Oliver Bierhoff og DFB-præsident Bernd Neuendorf.

– Efter det pinlige exit fra gruppespillet i Rusland i 2018, hvorefter vi blev slået ud i 1/16-finalen ved EM i sommeren 2021, sluttede VM i Qatar efter en ultimativt ubrugelig 4-2-sejr over Costa Rica. Tyskland som en stor fodboldnation – det hører fortiden til. Tyskland bliver mindre og mindre på den internationale scene.

Sky Sports:
– En fuldstændig chokeret Hansi Flick bannede, mens hans stjerner kiggede på i rædsel efter en dramatisk kamp: Denne VM-slutrunde var en katastrofe. Lige så dårligt som mareridtet i Rusland i 2018.

– Det tyske landshold, som startede ud med ambitioner om titlen, sagde farvel til VM med en 4-2-sejr over Costa Rica. Man bliver gjort til grin internationalt, fordi den forventede hjælp fra spanierne ikke kom.

– Drømmen om den femte stjerne døde torsdag aften på den qatarske ørkenhimmel, efter den tredje pinlige tyske slutrunde i streg. De firedobbelte verdensmestre er helt sikkert ikke længere i nærheden af at være i verdensklasse.

Bild:
– Fodboldtyskland har ramt bunden. En 4-2-sejr over Costa Rica, men vi er alligevel ude.

– For anden gang i træk, har Tyskland misset knockout-fasen ved et verdensmesterskab. DET ER EN KATASTROFE.

– Efter Rusland i 2018 troede vi, at det ikke kunne blive værre. Nu ved vi, at det kunne det.

– Tre slutrunder i streg, hvor vi ikke har opnået noget som helst. Fodboldverdenen plejede at frygte os. Vi blev hyldet som et “turneringshold”. Nu er Tyskland en dværg i fodboldsammenhæng.

Kryptisk Müller efter exit: Jeg ved ikke, hvordan jeg skal fortsætte

Tyskland følger altså i fodsporene på Danmark og Belgien, der ligeledes noget overraskende er færdige efter gruppespillet ved VM 2022.

I Tysklands Gruppe E er Spanien og Japan gået videre.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer