1 min læsningChristian Eriksen efter VM-exit: En kæmpe skuffelse

Christian Eriksen havde ikke mange beskrivende gloser, da han afgav interview efter Danmarks 1-0-nederlag mod Australien.

1 min læsning
Christian Eriksen, VM 2022, VM Qatar, Danmark færdige ved VM, Danmark-Australien.

– En kæmpe skuffelse, lød det indledningsvist fra Christian Eriksen til DR efter Danmarks VM-exit, inden han fulgte lige så kortfattet op:

– En meget bitter følelse.

Danmark skulle onsdag bruge en sejr for at spille sig videre ved VM-slutrunden, men det blev i stedet de undertippede australiere, der trak sig sejrrigt ud af opgøret med 1-0.

– Skuffende. Det er det altoverskyggende. Der er en trykket stemning.

– Vi rammer ikke vores topniveau nu, som vi ellers skulle. Det er vores egen fejl, siger den danske midtbanestjerne.

Danmark åbnede ellers kampen fint, hvor man i den første halve time fik spillet til at flyde i glimt.

Der var enkelte chancer til danskerne her og der, men et kvarter før pausen begyndte de mange boldtab og det idéfattige spil at melde sig.

Det skyldes dog ikke træthed, selvom det til forveksling kunne se sådan ud.

– Konditionen er der jo. Vi rammer ikke vores fodboldniveau.

– I sidste ende står vi her med ét point efter tre kampe.

Campo mener: Winter is coming – Danmark dumpede til VM

Danmark formåede ikke at slå hverken Tunesien eller Australien, og dermed må de danske spillere og hele trænerstaben nu pakke ned og rejse hjem til Danmark.

Frankrig er videre som vindere af gruppen, mens Australien snupper andenpladsen.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer