VM 2026

Video: Voldsomme optøjer i Bruxelles efter belgisk VM-skuffelse

De belgiske indbyggere har ikke taget godt imod søndagens nederlag til Marokko ved VM-slutrunden i Qatar, og der florerer nu videoer og billeder af optøjer og hærværk i gaderne i den belgiske hovedstad.

Bruxelles, Belgien uroligheder, hærværk belgien, fans amok i Belgien, VM 2022, VM Qatar.

Belgien skuffede fælt, da de søndag blev slået med 2-0 af Marokko ved VM-slutrunden i Qatar.

Hjemme i den belgiske hovedstad Bruxelles, er folk nu gået på gaden, hvor der bliver meldt om massive optøjer.

Det skriver flere belgiske samt internationale medier.

Politiet skulle ifølge meldingerne være mødt talstærkt op i et forsøg på at få urolighederne under kontrol. De har i den forbindelse set sig nødsaget til at gøre brug af både vandkanoner og tåregas.

De rasende belgiske fodboldfans skulle blandt andet have affyret fyrværkeri, smadret biler og påsat flere mindre brænde.

Den belgiske hovedstads borgmester, Philippe Close, har været ude for at opfordre folk til ikke at færdes i byens centrum, ligesom han også fordømmer episoderne. Han skulle også have beordret politiet til at foretage anholdelser.

Foto: NICOLAS MAETERLINCK / BELGA / AFP) / Belgium OUT

Marokkanere udgør en relativt stor andel af befolkningen i Belgien, og ifølge belgiske Nieuwsblad, skulle de have været en stor del af årsagen til optøjerne.

Engelske The Sun skriver, at der florerer videoer med marrokanske fans, som løber gennem gaderne i Bruxelles med det marokkanske flag.

The Sun beretter også om en tilskadekommen person i forbindelse med optøjerne.

Marokko overrasker og slår Belgiens stjerner

Du kan se videoer fra optøjerne herunder:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P