VM 2026

Så du det? Marokkos målmand var med til at synge nationalsangen – men så forsvandt han

Yassine Bounou var i startelleveren for Marokko, da de tidligere søndag slog Belgien ved VM-slutrunden i Qatar. Efter nationalsangen var han dog ikke længere at finde på banen.

Yassine Bounou, Marokko målmand, Marokko-Belgien VM 2022.

Det endte lykkeligt for Marokko, men kort før kampstart var der problemer.

Her kunne man i den nordafrikanske nations startellever se, at Yassine Bounou, også kaldet ‘Bono’, havde fået genvalg på målmandsposten.

Sevilla-keeperen stod da også troligt skulder ved skulder med sine marrokanske holdkammerater, da Marokkos nationalsang flød ud af højtalerne på Al Thumama Stadium i Qatar.

Men det var så også det sidste, man så til ham.

Flere marrokanske fans undrede sig nemlig over, at det ikke var ‘Bono’, der stod bag Marokkos første redning i kampen mod Belgien. Det var i stedet Munir.

Der er efterfølgende blevet spekuleret i, hvorfor ‘Bono’ stod til at starte inde og var med til at synge nationalsangen på banen før kampstart, men efterfølgende ikke var at finde i målet, da der blev taget holdfoto – og ej heller da kampen blev fløjtet i gang.

Foto: FADEL SENNA / AFP

Nu skriver spanske Diario AS, at årsagen til den sene ændring er, at ‘Bono’ følte sig syg og havde maveproblemer, hvorfor han bad om at blive erstattet i Marokko-målet.

BBC skriver derimod, at den sene ændring skyldes, at ‘Bono’ fik problemer med sine øjne lige inden kampstart.

Video: Voldsomme optøjer i Bruxelles efter belgisk VM-skuffelse

Goal.com skriver desuden, at det tog BBC’s kommentatorer hele 38 minutter af kampen, inden de bemærkede ændringen i Marokkos mål. Så kan man da diskutere, hvem der egentlig har problemer med synet.

Den sene ændring i målet endte dog ikke med at få konsekvenser – hvert fald ikke til det værre – for Marokkos præstation mod Belgien, hvor Munir holdt buret rent i den overraskende 2-0-sejr over Kevin De Bruyne og co.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P