3F Superligaen

Thomas Frank i ekstase efter choksejr over City: Måske det største resultat i klubbens historie

Thomas Frank er ikke overraskende ganske begejstret efter sejren over Manchester City. En sejr, som han kalder det største resultat i klubbens historie.

Thomas Frank, Brentford, Manchester City, Premier League.

Tirsdag blev Brentford slået ud af Carabao Cup af Gillingham – et mandskab fra den engelske League Two.

Lørdag slog de Manchester City ude med 1-2 – muligvis det bedste hold i verden.

Men hvordan kan det dog hænge sammen?

– Jeg sagde det faktisk efter Gillingham-kampen: Det er jo det smukke ved fodbold, siger Brentford-manager Thomas Frank efter kampen til Viaplay og fortsætter:

– At man kan tabe sådan en kamp, hvor vi jo er kæmpefavoritter, og heldigvis ender vi jo på den anden side i dag og vinder over det måske bedste hold i verden lige nu.

– Jeg sagde til spillerne før kampen, at vi kom her for at prøve at vinde. Der er aldrig nogen kampe, hvor man er tilfreds med ét point. Så vi troede på det, og jeg sagde også, at jeg håbede virkelig, at Haaland ville spille. For når vi slår dem, så har jeg lyst til at slå dem mod deres bedste hold.

– Det er klart, det er sagt med et glimt i øjet. Men det er måske det, der gør mig endnu mere stolt. De stiller med det stærkeste hold, vi mangler fire spillere fra vores startellever. Og så synes jeg, at vi gør det fuldt fortjent, hvis man kigger på store chancer.

Den danske Premier League-manager blev efterfølgende spurgt ind til, hvor højt han rangerer lørdagens sejr ude mod Manchester City.

– Den rangerer selvfølgelig rigtig højt. Der er nogen, der har fortalt mig, og det er jeg faktisk enig i, at det måske er det største enkeltstående resultat i klubbens historie, vi har lavet i dag. Det er ikke det vigtigste resultat, men som enkeltstående resultat, der er det nok det største. Og det er fortjent. Det er mindblowing og en fantastisk følelse, siger Thomas Frank.

Highlights: Dommedagshug var ikke nok for City – Brentford leverede miraklet på Etihad

Mens Brentfordsejren koster Manchester City vigtige point i topstriden, betyder de tre point for Thomas Frank og co., at ‘dansker-klubben’ rykker op på en 11. plads.

Du kan se hele interviewet med Thomas Frank i afspilleren øverst i artiklen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P