VM 2022

2 min læsningSturm Graz-dansker stikker til FCM-fans inden skæbnekamp: Bliver ikke et problem

William Bøving giver ikke meget for FC Midtjyllands fans, når han sammen med resten af Sturm Graz gæster MCH Arena torsdag aften.

2 min læsning
William Bøving, FC Midtjylland, Europea League, FCM-Sturm Graz.

FC Midtjylland spiller torsdag aften en vaskeægte skæbnekamp, når østrigske Sturm Graz gæster MCH Arena i Europea League.

Her kan midtjyderne med en sejr sikre sig videre avancement i turneringen, mens Sturm Graz blot skal bruge et enkelt point for at spille i Europea League efter nytår.

Med så meget på spil, kan FC Midtjylland glæde sig over at have sine fans i ryggen på hjemmebanen i Herning.

Det er dog ikke noget, som den tidligere FCK-spiller, William Bøving, giver meget for, når han sammen med resten af Sturm Graz træder ind på MCH Arena.

– Jeg synes, at det her stadion er meget lig Sturm Graz’, men ikke med helt den samme atmosfære som i Graz, siger William Bøving på pressemødet forud for kampen og fortsætter:

– De gange, jeg har spillet her, har det ikke været de mest fanatiske fans her i Midtjylland. Så jeg tænker ikke, at vi behøver fokusere så meget på den del af kampen – og jeg tror ikke, at vi kommer til at miste fokus.

– Selvom det nogle gange kan være vanskeligt med fansene, når man er på udebane, så tror jeg ikke, at det bliver et problem.

Sviatchenko har opskriften på sejr: Kræver en helstøbt indsats

Du kan se videoen med William Bøving på pressemødet øverst i artiklen.

Kampen mellem FC Midtjylland og Sturm Graz fløjtes i gang på MCH Arena torsdag klokken 18.45 og kan ses på TV 2 SPORT X og TV 2 PLAY.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer