VM 2022

1 min læsningHighlights: Viborg cementerer status som tophold efter comeback

Viborg holder fast i toppen af Superligaen, da de efter et comeback vandt top-6-braget imod Silkeborg.

1 min læsning
Superligakampen mellem Silkeborg og Viborg på JYSK Park i Silkeborg søndag den 30 oktober 2022.

Med en 2-1 sejr på udebane over Silkeborg lagde Viborg afstand til Randers på tredjepladsen, imens de nu kun ligger tre point efter duksene, FC Nordsjælland.

Silkeborg kom ellers bedst fra start. Efter 28 minutter gav sjusk i Viborg-defensiven Tonni Adamsen muligheden for at sparke 1-0 målet ind, og med hjælp fra overliggeren fik hans sendt bolden forbi Lucas Lund i målet.

Otte minutter efter pausen var det så Viborgs tur til at komme på tavlen, da Jan Zamburek udlignede.

Efter 59 minutter gav VAR gæsterne muligheden for at komme foran på et straffespark, men Jacob Bondes spark blev reddet.

Blot tre minutter senere, var det så Silkeborgs tur til at brænde fra elleve-meter-pletten, da heller ikke Kasper Kusk lykkedes med sit straffespark.

Til gengæld lykkedes Viborgs bomstærke angriber Jay-Roy Grot med at bringe sit hold foran efter 70 minutter efter oplæg af Oliver Bundgaard.

Det blev det sidste mål i en ellers chancefyldt kamp, og dermed er Viborg fortsat førsteudfordrer til FC Nordsjælland i toppen af Superligaen.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer