VM 2022

1 min læsningAC Milan taber terræn i topstriden

Simon Kjær og Andreas Jungdal så begge til fra bænken, imens AC Milan gik glip af tre vigtige point imod Torino.

1 min læsning
AC Milan spillede imod Torino i Serie A.
Massimo Pinca/Reuters/Ritzau Scanpix

Hverken Simon Kjær eller Andreas Jungdal fik græs under støvlerne, da AC Milan tabte 2-1 til Torino.

De tre point ville ellers have pyntet gevaldigt på milanesernes point-total, eftersom topholdet Napoli har slået et hul på seks point til de røde- og sort-stribede.

Forskellen på Torino og Milan skulle findes i de to mål, som hjemmeholdet scorede med to minutters mellemrum i første halvleg.

Efter 35 minutter headede Koffi Djidji et indlæg i mål og Milan nåede nærmest kun at give bolden op, inden den igen lå nede i målet. Denne gang var det Aleksey Miranchuk, der kom først på et indlæg, som han kunne sparke ind.

Det tætteste gæsterne kom på at tage point, var Junior Messias’ reducering midtvejs i anden halvleg, men det blev ikke til mere end det, og dermed må de forsvarende italienske mestre tage tomhændede hjem til Milano.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer