VM 2022

2 min læsningAndreas Cornelius efter skadespause: Skal være klar til VM – og det er jeg også

Andreas Cornelius kigger frem mod VM i Qatar, og FCK-angriberen er ikke i tvivl om, at han nok skal være klar til slutrunden.

2 min læsning
F.C. Københavns Andreas Cornelius melder sig klar til at være blandt Kasper Hjulmands udvalgte ved VM-slutrunden i Qatar.

Andreas Cornelius fik hele anden halvleg, da F.C. København vandt med 0-2 ude over Randers FC lørdag.

Efter kampen fortalte FCK-angriberen til discovery+, at han egentlig ikke var helt klar til at spille så lang tid.

Første halvlegs præstation af FCK har dermed utvivlsomt fået Jacob Neestrup til at sætte den danske landsholdsangriber i spil tidligere end håbet.

Da Andreas Cornelius efter kampen blev spurgt ind til hele situationen – det nært forestående VM og den skade, han har døjet med – lægger han da heller ikke skjul på, at det er noget, der fylder i hans tanker.

– Selvfølgelig betyder det noget. Men altså, det kan ikke ændre beslutningerne om at gøre det rigtige.

– Jeg kan hverken sige, at nu skal jeg bare spille 90 minutter hver kamp for at være i topform, eller at jeg nu skal fedte den hjem og slet ikke spille inden VM.

– Man skal finde rigtig balance. Jeg skal spille så meget som muligt, uden at det bliver risikabelt, og så skal jeg være klar til VM – og det er jeg også, siger Andreas Cornelius.

Neestrup efter “dårlig fodboldkamp”: Det må vi jo beklage

Kasper Hjulmand sætter mandag den 7. november den 26-mand store trup, der rejser til Qatar for at repræsentere Danmark.

VM-slutrunden bliver skudt i gang den 20. november, når værtsnationen Qatar tager imod Ecuador i åbningskampen.

Danmark spiller sin første kamp ved slutrunden tirsdag den 22. november klokken 14.00 mod Tunesien.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer