VM 2022

2 min læsningJan Bech reagerer på protester: “Be careful what you wish for”

Bestyrelsesformand og nuværende hovedaktionær i Brøndby IF, Jan Bech Andersen, mener, at de Brøndby-fans, der er utilfredse med klubbens kommende ejere, skal passe på med, hvad de ønsker sig.

2 min læsning
Jan Bech Andersen, Alpha, Brøndby, Brøndby IF, Brøndby nye ejere, GFH.

Det er ikke alle i Brøndby, der er lige begejstrede for det nye ejerskab af klubben.

I kølvandet på nyheden om at Brøndby får nye ejere, har fanfraktionen Alpha meldt ud, at de indstiller al aktivitet på tribunen resten af året, som en protest mod det nye ejerskab. Et såkaldt stemningsboykot.

Samtidig kunne man under pressemødet se flere fremmødte Brøndbyfans udenfor, der med et medbragt banner ligeledes gav sin utilfredshed med ejerskiftet til kende.

– Jeg er utrolig ked af, hvis det medfører den slags reaktioner. Jeg havde håbet og troet på, at når folk egentlig hørte, hvad det var, så ville tingene lande.

– Men jeg er også med på, at der er mange meninger om de her ting og der er mange følelser i spil.

– I det store og hele, så ser folk det her som en positiv ting – at vi får nye ejere ind og bredere skuldre, sagde bestyrelsesformand i Brøndby IF og nuværende hovedaktionær, Jan Bech Andersen, på fredagens pressemøde.

Jan Bech Andersen gjorde i det hele taget meget ud af at understrege, at de nye ejere, Global Football Holding (GFH), bør blive modtaget med kyshånd af Brøndbys fans.

Faktisk mener han, at folk skal passe på med, hvad de ønsker sig.

– Det kunne også have været et dansk setup, og så havde det været ragnarok. Havde det været bedre?

– Så hvad er det perfekte ejerskab? Det har jeg spurgt mig selv om i de sidste seks-otte måneders søgen på det her.

– Jeg ved i hvert fald, hvad der ikke er det perfekte ejerskab, herunder nogle af dem, jeg har sagt nej til. Det kan jeg hilse og sige.

– Så jeg siger bare: be careful what you wish for.

Efter ejerskifte: Vil skyde trecifret millionbeløb i Brøndby

Brøndbys kommende ejere, Global Football Holdings, er et amerikansk sportskonsortium med en ejergruppe bestående af 14 medlemmer, hvoraf David Blitzer er den ene. Resten af medlemmerne ville hverken Jan Bech Andersen eller Scott McLachlan, der er Head of Global Football hos GFH, oplyse.

GFH er i forvejen medejer af bundesligaklubben FC Augsburg, og er derudover hovedaktionær i portugisiske Estoril og belgiske SK Beveren.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer