VM 2022

1 min læsningKræftramte Haller træner med sin tidligere klub

Angriberen er tilbage på træningsbanen for sin tidligere klub Ajax, som han spillede for indtil sommerskiftet til tyske Dortmund.

1 min læsning
Sebastian Haller træner med Ajax, efter han fik konstateret testikel-kræft.
Sebastien Haller of Ajax celebrates after scoring his team's third goal during the Dutch Eredivisie match between Ajax Amsterdam and SC Heerenveen at the Johan Cruijff Arena on May 11, 2022 in Amsterdam, Netherlands. (Photo by MAURICE VAN STEEN / ANP / AFP) / Netherlands OUT

Sebastian Haller fik aldrig sin debut for Dortmund, før testikelkræft satte ham ud af spil.

Men nu er der gode nyheder, eftersom den store angriber er begyndt at træne med i sin tidligere klub Ajax.

– Han spurgte os om han måtte komme og træne, fordi han var i gang med sin rehabilitering her (Amsterdam, red), siger Ajax-træneren, Alfred Schreuder, ifølge The Athletic.

– Selvfølgelig er det fantastisk, at han kunne komme og træne et stykke tid. Han var i stand til at træne på en anden bane for at hjælpe sin genoptræning, uddyber Schreuder.

I et interview med uefa.com fortæller Haller, at han stadig ikke er færdig med kræftbehandlingen, selvom han holder fodboldformen ved lige i det hollandske.

– Jeg bruger fem dage om ugen på hospitalet, hvor jeg er tilsluttet 24/7, og ikke kan forlade sengen imens behandlingen står på. Så har jeg to ugers pause. Det er én fase og det skal jeg igennem fire gange, forklarer Dortmund-spilleren.

Kræftramte Haller fra sygesengen: Trin 1 er gennemført

Ivorianeren skiftede til Dortmund fra Ajax, hvor han sæsonen forinden havde stor succes foran målet. Her blev det til 34 mål i 43 kampe.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer