VM 2022

2 min læsningFA åbner sag mod Manchester United

Manchester United reddede sig et point i dommerens tillægstid mod Chelsea, men kampen har nu fået et efterspil for Erik ten Hag og co.

2 min læsning
Manchester United-Chelsea, Premier League

Det engelske fodboldforbund, FA, har åbnet sag mod Manchester United.

Her er den engelske storklub blevet sigtet for “upassende adfærd” i forbindelse med det straffespark, som Chelsea fik tilkendt mod kampens slutning lørdag.

Det oplyser FA i en pressemeddelelse.

Reglen, som skulle være blevet brudt af Manchester United-spillerne, går under navnet E20.1 i det engelske fodboldforbund.

Den lyder som følger:

Enhver tilknyttet forening, konkurrence og klub er ansvarlig for at sikre, at dens direktører, spillere, dommere, ansatte, tjenere og repræsentanter opfører sig på en ordentlig måde, mens de deltager i en kamp, og ikke bruger ord eller på anden måde opfører sig upassende, stødende, voldeligt, truende, krænkende, uanstændigt, fornærmende eller provokerende“.

Regelbruddet fra Manchester United-spillerne skulle altså være sket, da Scott McTominay begik straffe i det 84. minut i lørdagens opgør mellem Manchester United og Chelsea på Stamford Bridge.

Ved stillingen 0-0 rev han Chelseas Armando Broja omkuld på et hjørnespark, og dommer Stuart Attwell pegede prompte på 11-meter-pletten.

United-spillerne var dog langt fra enige i kendelsen, og kunne efterfølgende ses protestere kraftigt overfor Stuart Attwell, hvor regelbruddet altså skulle være sket.

Hvad der helt konkret skulle være blevet sagt, oplyses ikke.

Erik ten Hag bekræfter: Ronaldo er med i truppen til Europa League-opgør

Til trods for at Jorginho sparkede straffesparket i mål til 1-0 med 87 minutter spillet, endte kampen 1-1, da Casemiro tre minutter inde i tillægstiden steg til vejrs og headede bolden i mål.

Manchester United har nu indtil fredag den 28. oktober til at komme med et svar.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer