VM 2022

6 min læsningVM 2022 i Qatar: Her er VM-bolden – og den er hurtig

VM i Qatar 2022 nærmer sig med hastige skridt, og slutrundens officielle VM-bold skal snart tages i brug. Se den og bliv klogere på VM-bolden i artiklen.

6 min læsning
Se VM-bolden ved VM 2022 i Qatar her.

VM-bolden ved de forskellige VM-slutrunder har det med at blive en væsentlig del af VM-historien.

Det kan være alt fra den givne VM-bolds design til VM-boldens flyvemønster.

Hvem husker eksempelvis ikke bolden fra VM 2010 i Sydafrika, der går under navnet ‘Jabulani’, og som vakte store problemer for målmændende verden over?

Helt så kontroversiel bliver bolden ved VM 2022 i Qatar formentlig ikke, men producenten bag, adidas, har alligevel løftet sløret for, hvad både spillere og fans kan forvente sig af dette års VM-bold.

VM 2022 i Qatar: Danmarks VM-sang er klar!

Hvad er navnet på VM-bolden 2022?

Adidas har døbt bolden ved dette års VM i Qatar ‘Al Rihla’. Selve navnet ‘Al Rihla’ er arabisk, og kan oversættes til ‘rejsen’.

Fodbolden, der skal bruges til VM i Qatar 2022 fra den 20. november og frem til og med finaledagen den 18. december, er den 14. i streg fra adidas. Det er altså adidas, der har stået bag VM-boldene siden VM i 1966.

Blandt de mere kontroversielle af slagsen, er bolden fra VM i 2010. Den går som nævnt under navnet ‘Jabulani’, der groft oversat betyder enten ‘glæd dig’ eller ‘fryd’.

Sjældent har en VM-bold været i fokus ved en slutrunde, som ‘Jabulani’ var det. Med sin utilregnelighed gennem knæk og dyk i luften, skabte den stor utilfredshed hos især spillere, men også tilskuere. Den uforudsigelige bold dannede dog også grundlag for nogle exceptionelle mål.

Danmark ved VM: Se alletiders danske VM-rekorder

Hvordan er den nye VM-bold ‘Al Rihla’?

Mens VM-bolden fra 2010 var kendetegnet ved sin utilregnelighed, skulle det ikke være tilfældet med bolden til VM 2022 i Qatar.

Her er det formentlig i stedet fart, der bliver kendetegnet. Det var i hvert fald målsætningen fra adidas, da de designede bolden.

– Fodboldspillet bliver hurtigere og hurtigere, og farten øges. Det betyder, at præcision og stabilitet bliver altafgørende.

– Det nye design giver bolden mulighed for at opnå en langt højere fart, når den flyver gennem luften. Vi har sat os for at gøre det umulige muligt ved at være innovative og skabe den hurtigste og mest præcise bold, siger Franziska Löffelmann, direktør for fodbolddesign, grafik og udstyr hos adidas ifølge AS.

Skal man tro FIFA’s marketing-direktør, Jean-François Pathy, har Adidas ramt plet med bolden til VM 2022.

– Den officielle kampbold fra adidas er fantastisk, bæredygtig og af høj kvalitet, og den vil blive nydt af stjerner, der præsterer på højeste niveau på verdens største scene i Qatar, siger FIFA-direktøren til FIFA’s egen hjemmeside.

VM-skader: Disse spillere misser VM 2022 i Qatar

VM-bolden 2022 er inspireret af arkitekturen

Vi ved, at VM-bolden 2022 formentlig kommer til at være hurtig, og at navnet på bolden, ‘Al Rihla’, betyder ‘rejsen’. Men hvad med udseendet?

VM-bolden fra 1998, ‘Tricolore’, var den første nogensinde med farver. Sidenhen har der været farver på alle VM-boldene i mere eller mindre grad, dog med undtagelse af VM-bolden fra 2006, ‘Teamgeist’.

Årets bold ved VM 2022 i Qatar følger de seneste års tendens – den er i farver. Masser af farver. Derudover er selve mønstret inspireret af den ellers udskældte værtsnation, Qatar.

– Mønstret er meget inspireret af arkitekturen i Qatar. Man kan se disse fantastiske bygninger – de tænker meget fremad i deres designs i Qatar.
Derudover er der selvfølgelig også farten; det er en hurtig bold, men det skal også kunne ses rent visuelt.

– Farverne kommer fra den natur, der omgiver Qatar: Solnedgangen i ørkenen, de forblændende røde og gule farver og også de blå nuancer fra havet. Og med farten i tankerne, er det det mix, den eksplosion af følelser, som jeg synes er blevet indfanget ganske godt, siger Franziska Löffelmann.

Nedenfor kan du se et galleri med VM-boldene siden 00’erne samt VM-bolden ved det kommende VM i Qatar.

VM-boldene siden 2002

VM-bolden fra VM 202 i Japan og Sydkorea.
VM-bolden fra 2002 går under navnet ‘Fevernova’. Den blev brugt ved slutrunden i Japan og Sydkorea. Her vandt Brasilien med 2-0 over Tyskland i finalen. Foto: Wikimedia Commons
VM-bolden fra VM 2006 i Tyskland.
VM-bolden fra 2006 går under navnet ‘Teamgeist’. Den blev brugt under VM i Tyskland, hvor især turneringens finale står tydeligt i folks hukommelse. Det var her, Zinedine Zidane blev udvist for et nikke italienske Marco Materazzi en skalle i brystkassen. Italien vandt finalen efter straffesparkskonkurrence. Foto: Wikimedia Commons
VM-bolden fra VM 2010 i Sydafrika.
VM-bolden fra 2010 går under navnet Jabulani. Den blev brugt ved VM i 2010 i Sydafrika, og skabte store frustrationer hos en lang række spillere ved slutrunden. Spanien vandt VM i 2010, men slutrunden huskes især også Jabulani-bolden og dens utilregnelighed. Foto: Paulo Whitaker/Reuters/Ritzau Scanpix
VM-bolden fra VM 2014 i Brasilien.
VM-bolden fra 2014 går under navnet ‘Brazuca’. Den blev brugt ved VM-slutrunden i Brasilien. Her sejrede Tyskland i finalen efter at have slået Lionel Messi og Argentina, men det er nok tyskernes semifinale, der huskes bedst. Her blev værtsnationen Brasilien slået med hele 7-1. Foto: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix
VM-bolden fra VM 2018 i Rusland.
VM-bolden fra 2018 går under navnet ‘Telstar 18’. Den blev brugt ved den seneste VM-slutrunde, der blev afviklet i Rusland. Her røg Danmark ud i ottendedelsfinalerne efter straffesparkskonkurrence mod Kroatien. Foto: Wikimedia Commons
VM-bolden fra VM 2022 i Qatar.
Dette års VM-bold, ‘Al Rihla’. Den bliver taget i brug første gang den 20. november, når værtsnationen Qatar åbner ballet ved VM 2022 mod Ecuador. Foto: adidas.com

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer