Premier League

Debuterende Brighton-boss efter vild kamp mod Liverpool: Stolt af mine spillere og af klubben

Roberto De Zerbi debuterede lørdag som manager for Brighton i en vild 3-3 kamp på Anfield, hvor italieneren derfor fik et enkelt point med sig hjem fra Liverpool.

Klopp De Zerbi
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Brighton gav lørdag eftermiddag debut til sin nye manager i Roberto De Zerbi, der har overtaget tøjlerne efter Graham Potter, der blev købt fri af sin kontrakt af Chelsea, der erstattede Thomas Tuchel med netop ham.

Her fik italieneren således debut på Anfield i en vild 3-3 kamp, hvor blandt andet Leandro Trossard tegnede sig for et hattrick, og hvor han sammen med sit mandskab derfor fortsatte en imponerende sæsonindledning der betyder, at Brighton i skrivende stund fortsat er at finde i top fire.

En præstation, der gjorde den debuterende italienske manager både glad og stolt. Det fortalte han i et tv-interview umiddelbart efter kampen:

– Det var en vild kamp. Jeg er glad og stolt af mine spillere, klubben og der var muligheder for at vinde kampen, indleder De Zerbi og fortsætter:

– Liverpool er et fantastisk hold, og jeg vidste inden kampen, at den ville blive vanskelig; og det var den også, tilføjer De Zerbi og stillede sig herefter tilfreds med det ene point trods en 0-2 føring, som man fik sat over styr:

– Det ene point er naturligvis vigtigt for os, fordi hvis vi ikke havde fået det ene point, så havde det ikke været fortjent. Jeg mener ikke, at vi burde have vundet, fordi Liverpool er Liverpool, men vi havde mange chancer for at score.

Du kan se hele interviewet med den nye Brighton-boss øverst i artiklen.

Ærgerlig Jürgen Klopp begræder endnu en uafgjort: De trampede på vores blomst

Roberto De Zerbi og Brighton skal igen i aktion lørdag den 8. oktober klokken 18:30, hvor man hjemme på American Express Community Stadium tager imod Tottenham.

Den 43-årige italiener har foruden Brighton været manager i Shakhtar Donetsk, Sassuolo, Benevento, Palermo, Foggia og Darfo Boario, hvor hans managerkarriere begyndte tilbage i 2013.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P