3F Superligaen

Ingen udebanefans til kommende derby mellem Brøndby og FCK

Torsdag har Divisionsforeningen vedtaget en række nye tiltag for at komme urolighederne i forbindelse med Brøndbys kampe til livs - i samme ombæring er det blevet besluttet, at det kommende derby på Brøndby Stadion bliver uden FCK-fans.

Nu sker det igen.

Sidst vakte det stor utilfredshed i begge lejre, da forårets derbys mellem Brøndby IF og F.C. København blev spillet uden udebanefans.

Alligevel har Divisionsforeningen vedtaget, at det nu sker igen. Det oplyser foreningen torsdag i en pressemeddelelse.

Den konkrete kamp mellem Brøndby IF og F.C. København finder sted den 16. oktober, men her vil udebaneafsnittet på Brøndby Stadion altså stå tomt.

Divisionsforeningen forklarer, at det er en sikkerhedsmæssig foranstaltning, og det er “en konsekvens af de samlede episoder i og omkring fodboldkampe i indeværende sæson”.

– Vi er kede af nødvendigheden af dette tiltag til den kommende derby-kamp. Det er hverken rimeligt eller retfærdigt overfor alle de tilskuere, som bare vil ind og se en god fodboldkamp på udebane. Men vi skal kunne garantere en tilstrækkelig sikkerhed for alle tilskuere til vores kampe – også alle tilskuere i udebaneafsnittet.

– Med de begivenheder, der har været i og omkring kampe i efteråret, er det vores vurdering, at vi desværre ikke kan bringe de to tilskuergrupper sammen til den kommende kamp på Brøndby Stadion og samtidigt garantere en tilstrækkelig sikkerhed.

– Det er en beklagelig beslutning, men en beslutning, vi har pligt til at tage. Vi er – bl.a. på foranledning af Justitsministeren – aktuelt i gang med en proces sammen med blandt andet politiet og de to derby-klubber om fremadrettede løsninger, som kan forbedre sikkerheden og dermed kampoplevelsen for alle, udtaler Divisionsforeningens direktør Claus Thomsen.

Brøndby-gruppering med klar udmelding: Internetkrigere og løgnagtige journalister

Meddelelsen om fraværet af udefans til det kommende derby kommer i samme ombæring, som Divisionsforeningen har vedtaget en række nye krav for Brøndbyfans. Dem kan du læse mere om HER.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P