Premier League

Officielt: Newcastle præsenterer gammel Liverpool-kending

Den tidligere Liverpool-målmand Loris Karius er tilbage i Premier League, efter hans kontrakt med Liverpool udløb denne sommer.

Ed Sykes/Reuters/Ritzau Scanpix

Mange husker nok Loris Karius fra Champions League-finalen i 2018 imod Real Madrid.

Siden den kamp har den tyske målmand været lejet ud til forskellige klubber med blandet succes, indtil hans kontrakt udløb denne sommer.

Det er dog ikke længe Karius nåede at være arbejdsløs, da han netop har underskrevet en kontrakt frem til januar med Newcastle, der har hentet ham som erstatning for den ankelskadede reserve-målmand, Karl Darlow.

– Vi er glade for at tilføje Loris Karius til vores målmandsgruppe. Han er en meget god målmand med europæisk erfaring, og han vil bringe konkurrence og støtte over en vigtig del af sæsonen, siger Newcastles manager, Eddie Howe.

Selv glæder Karius sig til at være en del af Newcastle-projektet.

Medie: Aflysningerne har ikke nået sin ende i Premier League

– Jeg er spændt. Det er en god mulighed for mig og et godt projekt at være en del af. Det tog ikke lang tid at træffe beslutningen. Newcastle har en god træner og spiller virkelig attraktiv fodbold. Jeg følte det var det rigtige projekt for mig, og jeg er spændt på at arbejde med trænerne og mine nye holdkammerater, siger Loris Karius om sit skifte.

Karius’ kontrakt har desuden en option, der kan forlænge aftalen frem mod slutningen af sæsonen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P