2 min læsningOfficielt: Viborg henter Randers-spiller

Viborg FF har sent onsdag aften været på rov i Randers FC, hvor man har hentet 21-årig venstreback.

2 min læsning
Oliver Bundgaard
Foto: vff.dk

Viborg FF har onsdag spenderet nogle af sine penge for salgene af Christian Sørensen og Younes Bakiz på Randers FC-spilleren Oliver Bundgaard.

Det bekræfter klubben sent onsdag aften på sin hjemmeside.

Dermed har man hentet en direkte erstatning for Christian Sørensen, som man tidligere på dagen har solgt til F.C. København.

En tilgang, som sportschef Jesper Fredberg er glad for at have landet:

– Vi får en hårdtarbejdende back, som bidrager godt begge veje. Han er stærk i de defensive dueller og samtidig kommer han med fysisk power, en stor lyst til at angribe og så har han en god venstrefod. Vi glæder os til at få iscenesat ham i vores spillestil, og vi tror på, at han kommer til at bidrage rigtig godt her.

– Hans profil passer godt ind her, og vi er samtidig også glade for, at vi kan tiltrække en ung, dansk spiller, som er omkring ungdomslandsholdene og som allerede har spillet mange kampe i 3F Superligaen. Oliver har et stort potentiale, og vi glæder os enormt meget til at se ham forløse det hos os, siger Fredberg til klubbens hjemmeside.

Superligaens kantkabale får sin foreløbige ende: Viborg henter potentiel dansk VM-modstander

Tidligere på dagen hentede Viborg en anden tilgang. Noget, du kan læse mere om herover.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer