3F Superligaen

Officielt: F.C. København henter Superliga-profil

F.C. København henter Christian Sørensen fra Viborg FF. Den 30-årige forsvarsspiller har skrevet under på en kontrakt til udgangen af 2025.

Christian Sørensen
Foto: Samy Khabthani, FCK.DK

Sommerens længste danske transfersaga har nået sin afslutning.

F.C. København har netop præsenteret Christian Sørensen, der ankommer fra Viborg FF.

Den offensive venstreback har underskrevet en aftale på 3,5 år med de forsvarende danske mestre.

Efter to sæsoner for Viborg i den andenbedste danske række, brændte den 30-årige backspiller for alvor igennem i Superligaen i sidste sæson.

Med offensive løb og et skarpt venstreben, leverede Christian Sørensen to scoringer og otte assists, og takterne er fortsat i den nuværende sæson med tre assists og to scoringer efter de første syv runder.

Medie: FCK kan få meget mere end 45 millioner kroner for Pep Biel

Christian Sørensen fortæller begejstret om skiftet, der giver ham muligheden for at spille Champions League i efteråret.

– Det er virkelig stort for mig at komme til FCK og på mange måder en drøm, siger han.

Tysk medie: Wahid Faghir nærmer sig hjemkomst til Danmark

– Jeg har haft det fantastisk i Viborg, så der skulle noget specielt til at få mig væk derfra. Det er F.C. København, som er landets klart stærkeste klub og det sted med de højeste ambitioner, siger Sørensen og fortsætter.

– Jeg glæder mig til at blive en del af en stærk gruppe spillere i en klub med høje forventninger både til sig selv og fra omgivelserne. Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang og spille foran alle fansene i Parken, siger Christian Sørensen.

Christian Sørensen skal løbe rundt med nummer seks på ryggen hos F.C. København, hvor han skal konkurrere med Victor Kristiansen om spilletid.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P