1 min læsningNy FCM-træner løfter sløret: Forventninger til spillerne og ny spillestil

Albert Capellas blev onsdag præsenteret som ny cheftræner i FC Midtjylland, og den 54-årige spanier har strategien klar fra start.

1 min læsning
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Offensivt og aggressivt.

Det er i korte træk det, som den nyslåede cheftræner i FC Midtjylland, Albert Capellas, vil se mere af ude på den jyske hede.

– Det jeg vil, det jeg forventer og det jeg vil tilføre holdet, er en dynamisk fodboldstil. En offensiv og aggressiv måde at spille fodbold på. Det er, hvad jeg forventer fra holdet. Og jeg håber, at klubben kan hjælpe mig med at få det til at ske, lyder det fra Albert Capellas i et længere interview på FC Midtjyllands egen hjemmeside.

Den tidligere akademichef i FC Barcelona havde allerede onsdag første mulighed for at introducere sine spillere for sin måde at tænke fodbold på.

Den spanske træner har dog også taget andet end en spillestil med sig fra de sydligere himmelstrøg – hans forventninger til spillerne.

– Jeg kan virkelig godt lide at arbejde med værdier. Det betyder, at jeg forventer, at alle arbejder med ærlighed, forpligtelse og med modet til at tage beslutninger og spille på den måde, vi ønsker i fremtiden, lyder det fra FCM-træneren.

Medie: FC Midtjylland havde en føler ude efter Ståle Solbakken

Albert Capellas har indtil på mandag til at få implementeret sin nye spillestil, inden mandskabet skal i aktion for første gang under hans ledelse.

Her venter der den spanske cheftræner et gensyn med sin tidligere arbejdsgiver, Brøndby IF.

Den kamp bliver spillet mandag klokken 19.00 på Brøndby Stadion.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer