3F Superligaen

AaB-profil: Lad os tage 10 i træk

AaB kom søndag tilbage på sejrskurs efter en lang sejrstørke, og nu ser de fremad i AaB, hvor en kæk Louka Prip drømmer om 10 sejre i træk.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

En stime på 13 kampe uden sejr blev søndag aften stoppet i AaB.

Nordjyderne slog Brøndby 2-1 hjemme i Aalborg, og efter kampen var forløsningen til at tage og føle på i den nordjyske trup, men en af sidste sæsons store profiler, Louka Prip, var ikke sen til at drømme stort.

– Det er rigtig, rigtig vigtigt for os, nu får vi den første sejr, så lad os håbe, at vi tager ti i træk, sagde Prip efter kampen til TV3+.

AaB-sejren kom i hus på et sent 2-1-mål tre minutter før tid, men ifølge AaB-profilen var der ikke nogen fingre at sætte på sejren.

– Det er helt fantastisk. Jeg synes, vi spiller fremragende; Vi går op og presser og viser det, vi gjorde i sidste sæson, og jeg synes også, at det er fuldt fortjent, at vi vinder, så jeg er super glad.

– Jeg ved ikke, om vi har været lidt henholde eller nervøse i vores spil, og så satte vi alt på ét bræt og gik all-in, og det er det, vi skal gøre hver gang, så er vi super gode, lød det fra Louka Prip.

Highlights: AaB fik sæsonens første superligasejr mod Brøndby

Den dårlige AaB-stime startede i sidste sæson, efter AaB længe havde lignet førsteudfordrerne til F.C. København og FC Midtjylland. Derfor har krisen også overrasket Louka Prip.

– Det havde jeg aldrig troet med det hold, vi har. Vi har så meget potentiale, det synes jeg vi viser meget i dag. Vi kan også krigen den hjem, det er også vigtigt. Nu har vi vundet, og så kører vi videre på det, lød det optimistisk fra den tidligere AC Horsens-spiller.

AaB’s næste opgave er næste søndag, hvor de gæster Cepheus Park og Randers FC.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P