3F Superligaen

Sisto øjner exit fra FC Midtjylland: Jeg har 100 procent åbnet op for visse ting

Pione Sisto vil bestemt ikke afvise, at han er fortid i FC Midtjylland, når transfervinduet er smækket i.

Pione Sisto
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Lørdag eftermiddag spillede Pione Sisto sin kamp nummer 200 i FC Midtjylland.

Det blev holdmæssigt en stor skuffelse, da man tabte med 0-2 hjemme til AGF, men personligt spillede offensivprofilen en fin kamp, der også blev værdsat af fansene med en kåring som kampens spiller.

Efter kampen afviste hovedpersonen ikke, at han meget vel kan være fortid i FC Midtjylland, når transfervinduet er smækket i.

Det er ingen hemmelighed, at der er interesse fra udlandet på dig. Kunne det være interessant?

– Man kan jo sige, at tingene kan gå rigtig stærkt. Det så I bare med mig, da jeg blev sendt ned på U19-holdet og tilbage igen med den form, jeg er i. Og det kan man også sige i forhold til det, som du spørger mig om.

– Du har spillet 200 kampe for FC Midtjylland i dag. Kunne du forestille dig, at det her var den sidste kamp?

– Om jeg kunne forestille mig det? Nej, det kunne jeg ikke forestille mig.

– Heller ikke hvis klubber som Besiktas og Galatasaray ringer?

– Det eneste jeg kan sige er, at alt kan gå stærkt. Målet var jo at spille mig ind på holdet og præstere. Det var det jeg skulle for at blive en del af startelleveren. Et andet mål var også at præstere til en plads på landsholdet.

Steinlein åbner op om Sisto-sag: Han sprintede kun én meter!

– Så det er selvfølgelig klart; der er også et transfervindue, som er åbent. Det er jeg også godt klar over. Der er selvfølgelig også noget der, jeg skal bevise overfor mig selv og overfor dem, der synes, jeg kunne være interessant for dem.

– Med det, der har været, så har jeg 100 procent åbnet op for visse ting, slutter Pione Sisto, der refererer til fejden tidligere på sommeren, hvor han efter nogle uoverensstemmelser blev sendt ned på U19-holdet i det midtjyske.

Med dagens nederlag til AGF forbliver FC Midtjylland på en foreløbig ottendeplads i Superligaen.

Holdets næste kamp spilles mandag den 29. august, når Brøndby IF venter på udebane.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P