1 min læsningHusker du da Roberto Carlos og Samuel Eto’o kastede stjernestøv på russisk klub? Nu er det slut

Roberto Carlos og Samuel Eto'o var i starten af sidste årti superstjerner i den russiske klub. I år er det en helt anden situation i Anzhi Makhachkala.

1 min læsning
Anzhi Makhackhala's Samuel Eto'o celebrates after scoring a goal during the Europa League Group A soccer match against Udinese at the Lokomotiv stadium in Moscow, November 22, 2012. REUTERS/Grigory Dukor (RUSSIA - Tags: SPORT SOCCER)

Den nyrige russiske klub Anzhi Makhachkala præsenterede i 2011 Roberto Carlos som ny spiller i klubben.

Det skulle ligesom Robinhos ankomst i Manchester City markere en ny tid, hvor store navne landede i klubben.

Roberto Carlos fik senere også selskab af blandt andre Samuel Eto’o og Willian, mens profilerede Guus Hiddink indtog trænersædet. Fremtiden var lovende, men siden er det gået stærkt nedad.

Den russiske klub var tæt på at kvalificere sig til Champions League i 12/13-udgaven men endte i Europa League, hvor ottendedelsfinalerne blev endestationen. Pudsigt nok blev de slået ud af Newcastle, der nu har status af nyrig klub.

Sidenhen er klubben gledet ned i det russiske system, da Financial Fair Play-reglerne bekymrede ejer Suleyman Kerimov, og investeringerne blev bremset. Sidste sæson spillede klubben i den tredjebedste russiske række.

I år har Anzhi dog nået det absolutte nulpunkt. Klubben, der tidligere kunne tiltrække verdensstjerner, har ikke kunnet sikre sig en licens til den tredjebedste række i Rusland, hvorfor det er slut med professionel fodbold.

Barca-fans sviner Braithwaite til før træning

Alligevel har den russiske klub ikke mistet troen på tingene. I juni var tonen fra Anzhi håbefuld.

– Vi tror ikke, at det her er slutningen. Vi tror på, at Anzhi vil vende tilbage en dag. En dag vil denne stjerne lyse igen og skinne endnu klarere, lød det ifølge Daily Mail.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer