VM 2022

1 min læsningSchmeichel om Eriksen til United: De har fået sig en verdensklassespiller

Kasper Schmeichel er ikke overrasket over Christian Eriksens skifte til Manchester United, som han mener har fået sig en spiller i verdensklasse.

1 min læsning
Kasper Schmeichel, Christian Eriksen, Manchester United.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Christian Eriksens skifte til Manchester United denne sommer, kom måske som en overraskelse for nogen.

Det er dog ikke tilfældet for den danske landsholdskeeper Kasper Schmeichel.

– Det er ikke overraskende for mig. Da jeg vidste, at han var okay, kunne jeg se i hans øjne, at han var ikke færdig med fodbold, siger den nykårede Nice-spiller til Viaplay.

Christian Eriksen har siden sin uofficielle debut for ‘de røde djævle’ høstet store roser, og der hersker næppe tvivl om, at tilgangen af den danske kreatør glæder klubbens fans.

Kasper Schmeichel tilslutter sig nu de optimistiske tilhængere, da han ikke er i tvivl om, at Eriksens kvaliteter rækker til den engelske storklub.

– Det er et fantastisk skifte for ham. Jeg er sindssyg glad på hans vegne. United har fået sig en god spiller. De har fået sig en topspiller.

– Jeg har vist Christian lidt rundt i Manchester, og vist ham det gode vejr deroppe – og det er noget, han glæder sig til, kan jeg se, siger han med et kækt smil.

– Christian er en topspiller, og som sagt, så har de fået sig en verdensklassespiller.

Officielt: Kasper Schmeichel forlader Leicester efter 11 år

Det bliver nu spændende at se, om Christian Eriksen er med fra start søndag den 7. august, hvor Manchester United tager hul på Premier League-sæsonen hjemme mod Brighton.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer