1 min læsningOfficielt: United sender forsvarsspiller til Sevilla

United-defensiven har denne sommer fået flere tilgange. Det drager Sevilla fordel af, da den 29-årige back ikke længere havde udsigt til spilletid.

1 min læsning
Soccer Football - Pre Season Friendly - Manchester United v Rayo Vallecano - Old Trafford, Manchester, Britain - July 31, 2022 Manchester United's Alex Telles after the match Action Images via Reuters/Ed Sykes

Erik ten Hag har i den grad gjort sit indtog i Manchester United med sommertilgange flere steder på banen. Derfor er det også nødvendigt at tynde ud i truppen, hvorfor Premier League-klubben nu har sendt en af de spillere med lange udsigter til spilletid mod Spanien.

Den 29-årige venstreback Alex Telles skifter tilværelsen i Manchester ud med et lejeophold i Sevilla. Det skriver Manchester United på sin hjemmeside.

I forvejen kæmpede Telles med Luke Shaw om spilletiden hos United, og da den syv år yngre Tyrell Malacia også har meldt sin ankomst i Manchester denne sommer, virkede det tvivlsomt, om den 29-årige Telles ville få meget spilletid i den kommende sæson.

Telles kom til ‘Red Devils’ fra FC Porto i 2020 og har siden optrådt 50 gange i den røde trøje. Her er det blevet til et enkelt mål i Champions League mod Villarreal.

Det er ikke første gang, at Manchester United sender spillere på lejeaftaler til Sevilla. I foråret var Anthony Martial at finde hos den spanske klub, der i sidste sæson sluttede som nummer fire i LaLiga.

Schmeichel om Eriksen til United: De har fået sig en verdensklassespiller

Telles kan med rette påkalde sig titlen som ‘journeyman’. Spanien bliver den sjette nation han har spillet i. Karrieren har bragt ham fra brasilianske Gremio og Juventude gennem Galatasaray i Tyrkiet, Inter i Italien, FC Porto i Portugal og sidst Manchester United i England.

Den 29-årige back har kontraktudløb i Manchester United i sommeren 2024.

Timeline

Notifications

Notifikationer