2 min læsningDreyer inden Benfica: Dét bliver nøglen

FC Midtjylland spiller tirsdag det første opgør af to i Champions League-kvalifikationen mod Benfica, og Anders Dreyer har et bud på, hvordan midtjyderne skal få lirket den portugisiske defensiv op.

2 min læsning
Anders Dreyer, FCM, FC Midtjylland, CHampions League, FCM-Benfica, FC Midtjylland-Benfica.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Ambitionen i FC Midtjylland er klokkeklar; De vil være en top 50-klub i europæisk fodbold.

Tirsdag får de så chancen for at bide skeer med en af de klubber, der huserer i top 50. Det sker, når FC Midtjylland gæster portugisiske Benfica i Champions League-kvalifikationen.

– Benfica er en stor klub, som kom helt til kvartfinalen sidste år i Champions League. Så det bliver en fed udfordring, lyder det fra Anders Dreyer til klubbens hjemmeside, hvor han samtidig understreger, at det er den slags kampe, der var med til at lokke ham hjem til FC Midtjylland.

Selvom FC Midtjylland vandt sin seneste kamp med 5-1 ude over OB, skal de danske pokalvinderne næppe regne med at vade i chancer, når den portugisiske traditionsklub venter på hjemmebanen i Lissabon.

Anders Dreyer forventer da også at få færre scoringsmuligheder end i kampene i Superligaen, men har alligevel et bud på, hvordan FC Midtjylland får låst op for Benfica.

– Nøglen bliver jo, at vi skal sparke den ind, når vi får de enkelte chancer i kampen – det er jeg sikker på. Det gælder om at være effektiv og klappe den ind. Det er det vigtigste.

– Det bliver selvfølgelig også vigtigt at stå rigtig godt defensivt, og så true dem på nogle omstillinger, som vi har set noget video på, og hvor der nok skal være plads. Det bliver fedt og vi skal ud at give den gas.

FCM-profil satser på overlevelse: Håber vi kan få denne fordel

Kampen mellem Benfica og FCM fløjtes i gang tirsdag aften klokken 21.00 på Estádio da Luz i Lissabon, inden returopgøret bliver spillet i Herning om en uge.

Timeline

Notifications

Notifikationer