Dansk Fodbold

FCM-profil satser på overlevelse: Håber vi kan få denne fordel

Erik Sviatchenko håber, at FC Midtjylland disker op med en mindre sensation mod overlegne Benfica.

Erik Sviatchenko FC Midtjylland Benfica Champions League
FC Midtjyllands Erik Sviatchenko (c) reagerer efter kampen i Champions League kvalifikationskampen mellem FC Midtjyllland og AEK Larnaca på MCH Arena i Herning, tirsdag den 19. juli 2022.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

FC Midtjylland går en vanskelig udfordring i møde, efter man avancerede spinkelt i Champions League-kvalifikationen mod AEK Larnaca.

Portugisiske Benfica står for døren med en favoritrolle, som påkræver midtjysk overlevelse, såfremt man vil gøre sig forhåbninger om en plads på den højeste europæiske hylde.

Det fortæller FCM’s anfører, Erik Sviatchenko til klubbens hjemmeside.

– Det er vigtigt, at vi holder os i live over begge kampe. Det er ikke kun én kamp, så vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at have en masse at spille for, når vi tager imod dem i Danmark om en uge. På udebane er Benfica ikke lige så stærke som hjemme, så vi håber, vi kan få den fordel, lyder det fra anføreren.

Det er også et frygtindgydende mandskab, FC Midtjylland er oppe imod. I sidste sæson overraskede Benfica de resterende hold i Champions League ved at nå til kvartfinalerne, hvor sæsonens finalister fra Liverpool blev endestationen med et fint portugisisk aftryk til den samlede målscorer 4-6.

Den præstation anerkender Sviatchenko og han glæder sig til at prøve kræfter med et europæisk storhold.

– Benfica er et hold med topklassespillere, som man kender fra den store scene. Klubben gik langt i sidste års Champions League-kampagne, og det er et hold i verdenstoppen. Det er noget, vi ser frem til og glæder os til at blive matchet imod, fastslår Erik Sviatchenko.

FCM-chef før Benfica: Ved hvor vi kan ramme dem

Kampen mellem Benfica og FC Midtjylland på Estádio da Luz bliver ikke vist, da de portugisiske rettighedshavere har prissat kampen så højt, at ingen danske udbydere har købt sig ind.

Kampen går i gang 21:00.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P