3F Superligaen

Medie: FCK henter Daramy hjem

Et år er gået, siden Mohamed Daramy skiftede F.C. København ud med hollandske Ajax. Nu kan offensivspilleren være på vej til en spektakulær retur.

Mohamed Daramy retur til F.C. København
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

338 dage er der gået, siden Mohamed Daramy officielt blev Ajax-spiller.

Nu kan den 20-årige offensivspiller være på vej tilbage til dansk fodbold og F.C. København.

Det er BT, der skriver, at Daramy med tanke på det forestående VM leder efter en klub, hvor han kan få kontinuerlig spilletid – noget der har været en mangelvare for ham i hollandske Ajax.

I første omgang skulle der være tale om en etårig lejeaftale, der altså vil give Daramy en hel sæson tilbage i den danske Superliga.

F.C. København skulle dog ikke være ene om at udvise interesse for den danske A-landsholdsspiller, men selv skulle Daramy ikke være i tvivl: Han vil tilbage til barndomsklubben.

Daramy fik spilletid for det danske landshold i fire VM-kvalifikationskampe sidste efterår. Siden gled han dog ud af truppen hos Kasper Hjulmand.

HIGHLIGHTS: Viborg overkom dårlig start og nedlagde et svagt FCK-hold

Det samme var gældende for hans tid i Ajax, og det blev således kun til fire ligakampe i de sidste 21 kampe for Ajax i sidste sæson.

På den positive side fik han indhop i alle Ajax’ sidste tre kampe i sæsonen.

I F.C. København vil Daramy forstærke den FCK-offensiv, der indtil videre i sæsonens første tre kampe har scoret fem mål.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P