3F Superligaen

Høegh efter skiftet til Randers: Et halvt skridt op for mig

Daniel Høegh fik meget spilletid for FC Midtjylland i foråret, men alligevel skiftede han til Randers FC før den nuværende sæson. Og det betegner han faktisk som en lille skridt op.

Daniel Høegh er skiftet til Randers FC fra FC Midtjylland
Foto: randersfc.dk

FC Midtjylland vandt Sydbank Pokalen i den netop overståede sæson, og de har spillet med om mesterskabet de foregående sæsoner.

Alligevel betegner Daniel Høegh, som netop har skiftet FC Midtjylland ud med Randers FC, sit skifte til Kronjylland som et lille skridt op ad i karrieren.

– Klubmæssigt er det måske et lille skridt ned, men der er så mange ting i skiftet for mig, der gør det til et halvt skridt op. Jeg håber, jeg kan etablere mig som en profil i Superligaen og være en spiller som folk kigger lidt mere på, siger Daniel Høegh i et interview med rettighedshavnerne fra Discovery+.

Daniel Høegh, der oprindeligt stammer fra Fyn, fik sit gennembrud for OB, inden turen gik til udlandet og FC Basel samt hollandske Heerenveen.

I FCM blev det til 23 superligakampe på to sæsoner, som ikke helt var nok for den kløgtige forsvarsspiller.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

– Jeg var en af lederne internt i truppen og udenfor banen, men det skal også hænge sammen på banen. I foråret var det fint, men jeg synes, vores snakke (med FCM, red.) indikerede, at jeg var tiltænkt en rolle i ‘start 15’, og der ville jeg gerne have en lidt større rolle end det, siger Høegh, der også afslører, at der var flere tilbud fra blandt andre udenlandske klubber.

Randers forstærker sig med 18-årige afrikaner

Daniel Høegh var ikke i aktion for Randers FC i det første opgør i Superligaen, hvor Randers spillede 1-1 mod netop FC Midtjylland.

Høegh kan dog få debut for Randers, der søndag møder OB på hjemmebane. I videoen i artiklen kan du se et af Daniels Høeghs mål for FC Midtjylland.

Fakta på Daniel Høegh:
Født: 6. januar 1991
Højde: 1,90 m
Position: Central forsvarsspiller
Tidligere klubber: OB, FC Basel, SC Heerenveen, FC Midtjylland
Landskampe: 1 kamp for Ligalandsholdet, 6 kampe for U21-landsholdet, 4 kampe for U20-landsholdet, 9 kampe for U19-landsholdet, 4 kampe for U18-landsholdet.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P