3F Superligaen

Uwe Rösler om den første tid i AGF: Jeg var i chok

Uwe Rösler har stået i spidsen for AGF i over en måned. Nu sætter han ord på den største overraskelse, som han blev mødt af i sin trup.

Uwe Rösler
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Den 14. juni præsenterede AGF sin nye træner efter David Nielsens afgang i klubben.

Her faldt valget som bekendt på den 53-årige tysker Uwe Rösler, som i søndags fik sin officiele debut som AGF-træner i et smalt 0-1 nederlag mod Brøndby IF.

Dermed fik han pointmæssigt ikke den bedste start i klubben, hvor han særligt har været overrasket over en helt banal ting blandt sine spillere. Nemlig kommunikationen. Det fortæller han til campo.dk:

– Da jeg kom til klubben og havde set et par træninger, var min største overraskelse kommunikationen. Jeg var i chok. De kommunikerede nærmest ikke med hinanden under træningsøvelserne, indleder Rösler og fortsætter:

Uwe Rösler varsler formationsskifte i AGF: Sådan kommer vi til at spille

– Det er noget, vi arbejder på hver dag og hele tiden. Jeg vil have mine spillere til at kommunikere på banen. Ikke kun i kamp, men også til træning.

– Når man kommunikerer tager man nemlig ansvar. Ikke kun over sine holdkammerater, men også for sig selv. Ved at kommunikere viser man, at man har styr på situationen og tager ansvar for situationen. Det er sådan, jeg vil have mine spillere til at agere.

Udlejet AGF’er om sin første tid i Valur: En unik mulighed for mig – jeg vil lære at spille voksenfodbold

AGF spiller næste gang på søndag, hvor man får besøg af Viborg FF klokken 14. Det bliver dermed Uwe Röslers hjemmebanedebut på Ceres Park.

Her skal han skal forsøge at sikre klubben den første sejr i Superligaen under sin ledelse. Noget, AGF ikke har prøvet siden den 18. februar, hvor man åbnede forårssæsonen med en 3-2 sejr i SønderjyskE.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P