
Medier: Så meget forlanger Atalanta for dansk landsholdsprofil
Joakim Mæhle er en stor profil for det danske landshold, men på klubplan ser det en kende anderledes ud for den offensivtstærke wingback.

25-årige Joakim Mæhle har allerede i en ung alder kultstatus på det danske A-landshold. Med den karakteristiske og enkle roligansang ‘Mæhle, Mæhle, Mæhle’, opildner de danske fans den nordjyskefødte back frem på banen.
Men anderledes tager det sig ud i forhold til den tidligere AaB og KRC Genk-spiller, når det handler om spilletid og indflydelse i italienske Atalanta.

Flere engelske medier melder, at han rygtet til Premier League, hvor West Ham gerne vil have danskeren, og nu skriver et italiensk medie, Calcio News 24, at prisen for Mæhle er i underkanten af det, David Moyes’ har tænk sig at byde på ham.
Artiklen fortsætter efter reklamen.
De beretter om et beløb i omegnen af 18 millioner euro, der svarer til 133 millioner danske kroner. Det er dermed næsten 20 millioner under det, som London-klubben angiveligt er klar til at sende afsted i en potentiel transferhandel.

Rygterne om et skifte West Ham er dog stagneret den seneste uge, men nu kan klubben om ikke andet hæfte sig ved, at hvis ovenstående pris er nogenlunde faktuelt korrekt, vil de kunne hente en faststartende dansk landsholdsspiller for det lagte budget.
60 kampe er det blevet til i Atalanta for Joakim Mæhle med tre scoringer og tre assists til følge, siden han skiftede til klubben i januar 2021 på en transfer, der løb op i små 14 millioner euro – cirka 104 millioner danske kroner.