3F Superligaen

Silkeborg-træner efter bronzesæson: Realistisk set kommer vi aldrig til at gå forbi disse to klubber

Kent Nielsen har en klar forventning til, hvem der kommer til at kæmpe om det danske mesterskab i den kommende sæson i Superligaen.

Kent Nielsen
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Kent Nielsen og Silkeborg IF sikrede sig i den forgangne sæson bronzemedaljerne i Superligaen, selvom man var oprykkerhold fra Nordic Bet Ligaen.

En stor præstation, som den garvede træner naturligvis er stolt over, men som han har svært ved at se, kan gøres meget bedre i den kommende sæson. Det fortæller han til campo.dk:

– Nu skal jeg ikke være lyseslukker, men som jeg også har sagt før, så var det tæt på en perfekt sæson, vi havde. Forstået på den måde, at vi realistisk aldrig kommer til at gå forbi Midtjylland og FCK, indleder Kent Nielsen og fortsætter:

– Der er mange, som vi passerede, som har bedre forudsætninger, end vi har. Det har vi lykkedes med.

– Det har vi fordi, at vi var ufattelig stabile og spillet tæt på vores maksimum hele tiden. Og kan vi så blive ved med det, som altid er det store spørgsmål.

– Vi føler os selvfølgelig godt rustet, men vi ved også godt, at det bliver svært at lave en copycat af den sæson, siger Kent Nielsen, der slutteligt fastslår, at Superligaen har førsteprioritet, selvom hans mandskab også skal ud og spille europæisk gruppespil for første gang i 21 år.

Du kan se videointerviewet med Kent Nielsen øverst i artiklen.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Silkeborg IF tager hul på sin nye sæson i Superligaen søndag den 17. juli, når oprykkerne fra Lyngby Boldklub venter på udebane.

Herudover skal klubben som førnævnt også ud og spille europæisk gruppespil, hvor det i slutningen af august bliver afgjort, om det hedder Europa League eller Conference League.

Superligaens topscorer øjner skifte til udlandet: Føler mig klar og har lyst

Det skal to playoff-finalekampe afgøre den 18. og 25. august, hvor Silkeborgs modstander på nuværende tidspunkt fortsat er ukendt.

Dog er det allerede ganske vist, at der blandt Silkeborgs mulige finalemodstandere er klubber som tyrkiske Fenerbahce, græske Olympiakos, svenske Malmö FF og ukrainske Dynamo Kyiv.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P