2 min læsningFCN-træner tilfreds med test: Vi har taget et skridt frem

Cheftræner fra FC Nordsjælland, Flemming Pedersen, var tilfreds med holdets indsats i træningskampen mod FC Twente.

2 min læsning
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

FC Nordsjælland spillede tidligere søndag mod FC Twente, som du kan læse mere om her.

Efter kampen var det en tilfreds cheftræner fra FC Nordsjælland, selvom holdet tabte 0-1 i det hollandske.

FCN-boss spår Nordsjælland-talent stor fremtid ovenpå skifte til Premier League

– Twente var bedst i første halvleg, og der er også nogle situationer, hvor vi bliver udspillet. Men på samme tid får vi også spillet os igennem deres keder, så på den måde var det en fin første halvleg. Men generelt en rigtig god fodboldkamp, siger Flemming Pedersen til klubbens hjemmeside.

FC Nordsjælland har haft stor fokus på det verbale og mentale i opstartsfasen. Derfor var Flemming Pedersen glad for holdets kommunikation på banen.

– Vi bliver ikke splittet for alle vinde eller spillerne begynder at fokusere på individuelle aktioner – men alle forsøger at arbejde sammen. Det har været et stort fokus for os, med vores sportspsykolog, Troels Thorsteinsson, i spidsen. Vi har haft endnu mere fokus på teamwork og kommunikation internt i holdet.

Officielt: FC Nordsjælland sikrer sig giftigt norsk angrebstalent

– Jeg synes, vi har et skridt frem i dag. Vi blev taktisk udfordret af de mange positionsskift fra Twente, da man hurtigt kan komme på glatis på grund af deres mange bevægelser.

FC Nordsjælland møder i weekenden Anderlecht, inden de indleder superligasæsonen den 18. juli på udebane mod OB.

Timeline

Notifications

Notifikationer