Premier League

Medier: Chelsea og Barca i budkrig om Raphinha – Arsenal vil hente gammel kending hjem i stedet for!

Raphinha var rygtet kraftigt til Arsenal, men den handel synes nu langt væk. Derfor retter klubben fra det nordlige London nu luppen mod Bundesligaen.

Serge Gnabry kan være på vej tilbage til Arsenal
Foto: Heiko Becker/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Arsenal lignede længe den næste destination for Leeds-stjernen Raphinha, men de er blevet overhalet indenom af Chelsea og FC Barcelona. Derfor kigger ‘The Gunners’ nu mod den tyske Bundesliga.

Det skriver flere engelske medier, herunder TALKsport lørdag, som beretter, at kikkerten er indstillet mod Bayern Münchens tyske landsholdsprofil, 26-årige Serge Gnabry.

Salah bliver: Tæt på at tangere Steven Gerrard på listen over de mest scorende Liverpool-spillere

Artiklen fortsætter efter reklamen.

Grunden til deres stilskifte er slet og ret, at Chelsea og FC Barcelona overbyder prisen for Raphinha, og den leg gider Arsenals sportslige ledelse angiveligt ikke være med i.

De har ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano haft en mundtlig aftale med Leeds-profilen. Men en højere løn og en bedre kontrakt i Chelsea og Barca lokker altså brasilianeren, der endvidere har bebudet, at hans ønskeklub er den catalanske traditionsklub.

Medie: London-klub vil hente Raphinha i Leeds

Med det store økonomiske puslespil in mente, er Arsenal altså nu klar til at fokusere på Gnabry, der kun har et år tilbage af sin kontrakt. Ifølge flere tyske medier vil Bayern München gerne holde på ham, men kontraktforhandlingerne er gået i stå, lyder det.

Sportsdirektøren Hasan Salihamidzic fortalte forleden Sky Deutchsland, at det godt kan ende med et exit til Gnabry.

– Vi vil virkelig gerne holde på ham, jeg håber han vælger Bayern München. Men hvis han ikke har lyst til at blive, skal vi nok finde en løsning, der gør alle parter glade.

Avis: Lewandowski alligevel til salg – så meget vil Bayern have

Værd at have med i mellemregningen er, at der allerede er markante profiler på Bayerns kant, der truer Gnabry på spilletiden – og så blev Sadio Mané endvidere præsenteret forleden som endnu en konkurrent af de helt store.

Den tyske kantkreatør har tidligere spillet for ‘The Gunners’ tilbage i 2011-2016, hvor han dog aldrig rigtig formåede at finde fast fodfæste på førsteholdet. Derfor røg han til Werder Bremen, og i de seneste fire sæsoner har han så tørnet ud for de tyske mestre, Bayern München, med moderat mere succes.

Her har kan nettet 63 mål i 171 kampe for den tyske fodboldstormagt.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P