3F Superligaen

SønderjyskE-angriber skifter til engelsk fodbold – kun personlige vilkår mangler

SønderjyskE-spydspidsen Haji Wright har været rygtet til både Italien, Tyrkiet og England, men nu peger pilen på sidstnævnte.

Haji Wright er på vej til Hull City
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

24-årige Haji Wright viste sig for alvor frem i de lyseblå fodboldklæder i 2020/21-sæsonen, men det var ikke kun modstanderne på banen, der havde svært ved at kontrollere den store amerikaner.

Det samme gjaldt nemlig for ledelsen og trænerstaben, der endte med at sende den 1,93 høje tankangriber på udleje til Tyrkiet, efter interne kontroverser.

Bo Henriksen om guldkampen: Her skal vi blive bedre

Artiklen fortsætter efter reklamen.

Her har Wright gjort et så godt indtryk, at det har skabt interesse for ham i både Italien og England, og nu tyder alt på, at det bliver en engelsk klub fra Championship, der sikrer sig hans underskrift.

Hull City bekræfter tirsdag, at de er blevet enige om prisen for angriberen, der dermed kun mangler at få de personlige forhold på plads med klubben fra det østlige England.

– Vi er blevet enige om transferdelen, og det har de bekræftet over for os for et par dage siden. Nu er vi i gang med de personlige forhold, præciserer Hull Citys næstformand, Tan Kesler, til BBC Sport. 

Efter aflysning: FC Barcelona overvejer at gå rettens vej mod Mourinho og co.

SønderjyskE og Hull City oplyser dog ikke, hvor høj en pris de er blevet enige om, men den danske sportsdirektør i SønderjyskE, Esben Hansen, har tidligere meldt ud, at man forventer et tocifret millionbeløb på ham.

– Vi ønsker 100 procent at få et tocifret millionbeløb, og det kommer vi også til, lød det til den lokale tyske avis, Der Nordschleswiger, tidligere på måneden.

Haji Wright var i seneste sæson udlejet til tyrkiske Antalyaspor, hvor det blev til 14 scoringer og to assists i 32 optrædener.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P