Premier League

Medie: Cristiano Ronaldo tilbudt til tidligere klub

Manchester Uniteds Cristiano Ronaldo skulle ifølge et spansk medie være blevet tilbudt til en af sine tidligere klubber i håbet om et skifte væk fra De Røde Djævle.

Cristiano Ronaldo Manchester United Premier League
Foto: Lindsey Parnaby/AFP/Ritzau Scanpix.
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Cristiano Ronaldo blev sidste sommer hentet ind som den sidste afgørende brik i Manchester Uniteds trup.

Med portugiseren i truppen havde De Røde Djævle ambitioner om at ville kæmpe med om det engelske mesterskab. Sådan gik det dog langt fra, da Ronaldo og United endte med at levere en af de dårligste sæsoner i klubbens historie.

37 år gammel og med sine bedste år bag sig er Ronaldo nu gået ind i sit karrieres efterår, og selvom den femdobbelte Ballon d’Or-vinder stadig score mål på samlebånd og afgører de store kampe, så er situationen i Manchester ikke optimal.

Kane sætter Messi og Ronaldo på plads: Se hans vilde statistik

Derudover gik rygterne også tidligere på, at Ronaldos fremtid hang i en tynd tråd med ansættelsen af Erik tan Hag, som Manchester Uniteds nye manager – hvilket både portugiseren og hollænderen senere hen afviste.

Nu skulle der dog igen gå forlydender om, at Ronaldo kan være på vej væk fra den røde Manchester-klub. De manglende transfers i United samt rivalernes markante transferforstærkninger har fået den 37-årige angriber til at tvivle på sin egen fremtid i klubben.

Med tanken om, at karrieren lakker mod enden, så har Manchester United-spilleren angiveligt ingen intentioner om at spille for en klub, der ikke kæmper med om de store titler.

Derfor skulle Ronaldos agent, Jorge Mendes, ifølge SPORT have været i kontakt med en af verdensstjernens tidligere klubber, hvor han har spurgt ind til, hvorvidt portugiseren kan vende tilbage.

Overraskende skifte: Neymar rygtes til Serie A-klub

Her melder det spanske medie, at der skulle være tale om den italienske storklub Juventus, der selv er igang med en oprydning oven på en skuffende sæson.

Cristiano Ronaldo tørnede ud for Serie A-klubben i perioden 2018 til 2021, hvor han blandt andet var med til at vinde to italienske mesterskaber.

Derudover nåede portugiseren at spille 134 kampe for “Den Gamle Dame,” hvori det blev til 101 scoringer og 22 assist.

Øverst artiklen kan du se samtlige af Cristiano Ronaldos Premier Leauge-mål for Manchester United i den forgangne sæson.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P