3F Superligaen

Haaland var til prøvetræning i FCK – satsede på to danskere i stedet

Erling Haaland var til prøvetræning i F.C. København som 16-årig, men verdensstjernen blev fravalgt til fordel for to danske talenter.

Erling Haaland F.C. København FCK prøvetræning
Soccer Football - UEFA Nations League - Group H - Norway v Slovenia - Ullevaal Stadion, Oslo, Norway - June 9, 2022 Norway's Erling Braut Haaland after the match Javad Parsa/NTB via REUTERS ATTENTION EDITORS - THIS IMAGE WAS PROVIDED BY A THIRD PARTY. NORWAY OUT.NO COMMERCIAL OR EDITORIAL SALES IN NORWAY.

F.C. København må ærgrer sig gevaldigt over en beslutning tilbage i 2017.

En dengang 16-årig Erling Haaland blev nemlig inviteret til prøvetræning i hovedstadsklubben, der havde en reel mulighed for at hente verdensstjernen fra Bryne, der spillede i den andenbedste norske række.

Ståle Solbakken stod dengang i spidsen for FCK som cheftræner, og selvom Haaland viste fine takter, valgte man i stedet at satse på to danske talenter.

Medie: Chelsea øjner City-profil til en halv milliard

– Som en af mange spillere kom han for at vise sig frem i nogle dage. Det var på holdet med Jonas Wind og Carlo Holse, så han var et år yngre end de andre. Det var en lille og spæd udgave af Erling Haaland, og der blev foretaget en vurdering af daværende trænere og ledere på School of Excellence, lyder det fra Ståle Solbakken til BT, der uddyber fravalget af Haaland.

– På det tidspunkt lå Jonas (Wind, red.) , Carlo (Holse, red.) og andre nok foran Erling Haaland, og det er umuligt at ramme alle.

F.C. København var dog ikke den eneste danske klub med interesse i Erling Haaland. BT beretter, at både FC Midtjylland, Brøndby IF og FC Nordsjælland havde øjnene rettet mod den kommende stjerneangriber.

Sidstnævnte klubs chefscout, Steen Nedergaard, så potentialet i nordmanden men erkender, at der var langt fra tanke til handling.

– Vi kendte selvfølgelig godt Erling Haaland og var meget opmærksomme på ham. Der var ikke nogen tvivl om, at han dengang var en ekstraordinær spiller og havde et stort potentiale. Men en ting er at scoute spilleren – noget andet er, at det også skal kunne lade sig gøre at hente ham. Nogle gange lykkes det heldigvis, og andre gange bliver det ikke til noget, siger Steen Nedergaard til BT.

Hotte Haaland – hvad siger holdkammeraterne om ham?

De danske klubber kunne i stedet se Haaland drage mod Molde. Herefter forøgede muskelmassen sig, der sikrede ham et skifte til RB Salzburg og senere hen Borussia Dortmund, hvor Haaland har smadret den ene målrekord efter den anden.

Nu er den 21-årige frontangriber som bekendt taget til Manchester City på en kontrakt, der sikrer ham omkring 3,25 millioner kroner ugentligt.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P