Dansk Fodbold

Daniel Agger om første sæson som træner: Godt men hårdt

21-22-sæsonen markerede en ny start i fodboldverdenen for Daniel Agger, der fem år efter sit karrierestop tog hul på tilværelsen som træner i 1. Divisionsklubben HB Køge.

Daniel Agger HB Køge
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Det er længe siden, at der HB Køge har fået så meget opmærksomhed fra de internationale medier, som det var tilfældet, da klubben i marts sidste år præsenterede Daniel Agger som nye cheftræner.

Sammen med assistenttræner Lars Jacobsen startede Daniel Agger i jobbet den 21. juni, og lørdag spillede hans HB Køge-mandskab så sæsonens sidste kamp, da det hjemme på Capelli Sport Stadion i Køge blev 4-4 mod Hobro.

Det uafgjorte resultat betyder, at HB Køge slutter øverst i 1. Divisions nedrykningsspil. Om sin første sæson som cheftræner siger Daniel Agger:

– Der har været fart på. Det er lige det der med at stoppe op og føle en gang imellem, det er der ikke tid til, men jeg synes, at det har været godt men hårdt, lyder det fra den tidligere Brøndby- og Liverpool-forsvarer.

⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN ⚽️👇🏼👇🏼

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Som udgangspunkt har Daniel Agger kontrakt med HB Køge for de kommende to sæsoner, og han er ikke i tvivl om, hvad han tager med fra den netop afsluttede sæson til de næste.

– Selvfølgelig noget erfaring. Nogle af de unge spillere har fået meget spilletid særligt i starten af sæsonen, hvor vi havde mange skader, og det er en erfaring, man ikke kan få på andre måder end at stå derinde selv, og det er et kæmpe plus. Meget af det, vi tror på og har fået implementeret, det har vi også set virke flere gange, så det er bare om at arbejde videre, siger Agger til TV3 Sport.

HB Køge var i starten af sæsonen så meget ramt af skader, af Daniel Agger selv blev registreret som spiller i klubben. Det blev dog aldrig til et comeback indenfor kridtstregerne for den i dag 37-årige forsvarsspiller, der gik på fodboldpension i 2016 i en alder af bare 31.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P