LaLiga

Medie: Barcelona prissætter stjerne – Bliver Manchester Uniteds næstdyreste indkøb nogensinde

Manchester Uniteds kommende træner Erik Ten Hag jagter sin første drømmesigning i FC Barcelona - Han skal dog medbringe den store tegnebog ved forhandlingsbordet.

Erik Ten Hag Manchester United Frenkie De Jong
FILE PHOTO: Soccer Football - Champions League - Group H - Chelsea v Ajax Amsterdam - Stamford Bridge, London, Britain - November 5, 2019 Ajax coach Erik ten Hag before the match REUTERS/David Klein/File Photo

Erik Ten Hag har endnu ikke sat sig i trænersædet hos Manchester United, før han angiveligt har udset sig sin første drømmesigning.

Onsdag skrev flere medier, at Frenkie De Jong allerede ligger øverst på prioriteringslisten hos den hollandske træner, når han tiltræder som manager i United til sommer. Heriblandt transferjournalisten Gerard Romero, der på sin twitter skrev, at handlen var 95% sikker på at blive en realitet.

Medie: ’95 % sikker’ – Ten Hag nærmer sig dyr drømmesigning fra Barcelona

Gerard Romero skrev onsdag, at prisen på De Jong lød på 80 millioner euro, men ifølge det spanske medie Sport, så slipper Manchester United ikke så billigt ud af den potentielle transfer.

Barcelona vil angiveligt ikke godkende et bud på mindre end 100 millioner euro, der svarer til 750 millioner kroner. Hvis alt i aftalen falder på plads til denne pris, så træder den 25-årige midtbanespiller ind på listen blandt de dyrest indkøbte spillere, Manchester United har nogensinde har hentet.

Artiklen fortsætter efter reklamen:

Hollænderen vil kun være overgået af Paul Pogba, vendte hjem til ‘de røde djævle’ fra Juventus i 2016. Her lagde den engelske storklub 827 millioner kroner på bordet for den dengang meget eftertragtede franskmand.

Der er god grund til, at Erik Ten Hag netop vil have fingrene i De Jong, trods det dyre prisskilt.

I sæsonen 2018/2019 leverede de sammen med resten af Ajax en magisk europæisk præstation, der bragte dem hele vejen til semifinalen i Champions League med et purungt hold.

Medie: Aston Villa og FC Barcelona er enige om prisen for Coutinho

Bedrifterne øgede opmærksomheden omkring det hollandske talent, og det resulterede som bekendt i et skifte til FC Barcelona kort efter sæsonafslutningen for 640 millioner kroner.

Her har Frenkie De Jong været en fast del af startelleveren, og der er delte meninger, om han har indfriet de tårnhøje forventninger, der kom med skiftet.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P