Premier League

Medie: Disse Premier League-klubber bejler til Eriksen

Christian Eriksen er angiveligt ønsket af to Premier League-hold, der vil hente ham til klubben, når han kontrakt med Brentford udløber til sommer.

Christian Eriksen er eftertragtet af andre Premier League-klubber
Foto: John Sibley/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Christian Eriksen er for alvor tilbage i kampform. Både for Brentford, hvor det i weekenden blev til en scoring fra den danske flødefod i den vanvittige 1-4 sejr mod Chelsea på udebane, mens han på landsholdet ligeledes vendte tilbage i styrket udgave.

Her blev det både blev til et mål i venskabskampen mod Holland i comeback-kampen, efter blot 1 minut og 50 sekunder på banen, og et klassemål mod Serbien i 3-0 sejren.

Det har nu fået flere Premier League-klubber til at intensivere jagten på den danske profil, der til sommer står uden kontrakt. Det mener Daily Mail i hvert fald, der peger på både Tottenham Hotspur og Manchester United, som mulige nye arbejdsgivere for den fynskfødte tekniker.

Tidligere Spurs-træner: Eriksen er for god til Brentford!

Artiklen fortsætter efter reklamen.

Brentford-bossen, Thomas Frank, indrømmer da også, at Eriksen er en spiller, de gerne vil holde på. Men han maner samtidigt til besindighed. Der er små tre måneder til kontrakten udløber med ‘The Bees’, så der er ingen grund til panikhandlinger.

– Ved enhver fodboldspillers beslutning om eventuelt at skifte klub er der mange aspekter. Det vil være det samme for Christian. Jeg kender Christian ret godt, og en ting, han er god til, er bare at nyde øjeblikket. Og jeg tror, han nyder det endnu mere nu.

Barca-præsident løfter sløret: Ny milliard-sponsoraftale er historisk

– Så vi tænker ikke for meget på, hvad der skal ske om to-tre måneder. Jeg er bare meget glad for, at han spiller for os. Det er ingen hemmelighed, at jeg vil have ham til at fortsætte her næste sæson, forklarer Frank til det engelske medie.

Brentford skal møde West Ham på Brentford Community Stadium på søndag kl. 15:00. Du kan se Eriksen og de andre danskere i aktion på Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P