VM 2022

2 min læsningDisse syv nationer sikrede VM-billetten tirsdag

Tirsdag aften fandt VM i Qatar syv nye medlemmer, der skal dyste om verdensmesterskabet i slutningen af 2022.

2 min læsning
Bruno Fernandes var afgørende, da Portugal sikrede sig billetten til VM i Qatar imod Nordmakedonien. Foto: Miguel Riopa/AFP/Ritzau Scanpix

Tirsdag aften stod i VM’s tegn, da syv kvalifikationskampe afgjorde, hvem der følger danskerne trop til næste år i Qatar.

Afrikanerne har tilsammen fem pladser ved VM-bordet, og de kvalificerende nationer blev allesammen fundet tirsdag aften.

Ghana blev den første nation fra kontinentet til at kvalificere sig, da de gik videre på udebanemål med 1-1 resultatet imod Nigeria.

Udebanemål sender Ghana til VM

Nogle minutter senere blev kampen mellem AFCON-finalisterne fra Senegal og Egypten afgjort. Her tog Sadio Mané VM-pladsen for øjnene af sin klubkammerat, Mohamed Salah, i en straffesparkskonkurrence.

Senegal til VM efter kæmpe drama mod Egypten

Marokko dominerede DR Congo med en sikker 4-1 sejr, og det sender nordafrikanerne til Qatar.

Efter en 1-0 sejr i det første opgør kunne Tunesien lægge sig i en kompakt defensiv for at holde Mali fra fadet. Efter et kedeligt 0-0 opgør lykkedes de med missionen, og det sender dem også med til VM.

Marokko og Tunisien sikrer sig en plads ved VM-bordet

De nordafrikanske lande er dermed stærkt repræsenteret ved VM næste år, hvor Algeriet kunne sikre sig den sidste billet imod Cameroun. Efter et vanvittigt overtidsdrama trak Cameroun det længste strå og knuste algierernes hjerter fire minutter ude i overtiden af den forlængede spilletid.

Kæmpe drama: Ekambi sender Cameroun til VM i sidste sekund

I Europa manglede to hold at kvalificere sig. Polen, med Robert Lewandowski i front, slukkede Sveriges VM-drømme med en 2-0 sejr. Det samme gjorde Cristiano Ronaldo og Portugal imod Nordmakedonien.

Få det fulde overblik over VM i Qatar 2022 her:

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer