Dansk Fodbold

Hjulmand: Stadig en stor hurdle i Portugal

Danmark kan lidt ud af ingenting havne i VM’s øverste seedningslag, men det kræver blandt andet sejre over både Holland lørdag og Serbien i næste uge, og så skal Nordmakedonien igen sørge for en overraskelse, når de møder Portugal, men i den danske lejr er de klar over muligheden.

Kasper Hjulmand Danmark landshold Holland Amsterdam seedning VM
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Qatar er der som værtsnation, men ellers tæller det øverste seedningslag ved VM store fodboldnationer som Belgien, Frankrig, Brasilien, Argentina, England og Spanien – og så måske Danmark.

I hvert fald kan Kasper Hjulmand og det danske landshold i morgen spille sig nærmere det eftertragtede seedningslag, hvis de slår Holland i Amsterdam. Netop Holland er nemlig en af nationerne, der i øjeblikket er bag Danmark, men det vil ændre sig, hvis det bliver til hollandsk sejr lørdag i Amsterdam.

Det får dog ikke det danske landshold til at ændre alverden på tilgangen til kampen.

– Det får ikke den store betydning, andet end det er skærpet. Det var ret mange ting, der skulle falde i hak, og nogle af dem er faldet i hak. Der er stadigvæk en stor hurdle i form af Portugal, men vi er opmærksomme på det her, lyder det fra Kasper Hjulmand på fredagens pressemøde.

Den danske landstræner henviser til, at Portugal fortsat er foran Danmark på den rangliste, der i sidste ende afgør seedningslagene, men Portugal er endnu ikke endegyldigt kvalificeret til VM – De skal nemlig først forbi Nordmakedonien, der torsdag slukkede Italiens VM-drømme.

Van Gaal før Danmark: Der er opstået et nyt element at tage højde for

– Holland er et tophold, og vi er glade for at have denne testkamp, men selvfølgelig har tingene ændret sig en smule de seneste 24 timer. Det kan give virkelig vigtige point i forhold til ranglisten til VM, men uanset hvad er denne kamp fantastisk for os, siger Hjulmand.

Danmark møder Holland lørdag klokken 20:45 i en kamp, som kan følges på Kanal 5.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P