Dansk Fodbold

Hjulmand om skadede stamspillere: Det er en udfordring

Det danske landshold er uden en række stamspillere til de forestående testkampe. Det er en udfordring, mener landstræner, Kasper Hjulmand.

Landstræner Kasper Hjulmand kalder det en udfordring at måtte undvære tre stamspillere
Kasper Hjulmand er ked af at måtte undvære tre af sine profiler til de to testkampe mod Holland og Serbien. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Når landsholdet skal spille testkampe mod Holland og Serbien i slutningen af måneden er det uden stamspillere som Simon Kjær, Mikkel Damsgaard og Daniel Wass, som alle er ude med lanvarige skader. Det er en udfordring for landsholdet, mener landstræner Kasper Hjulmand ifølge TV2.

– Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi må undvære dem nu. Vi håber, at de er klar til næste samling i juni. Vi vil jo have dem klar før VM, og det er da selvfølgelig en udfordring for os, at de ikke er klar nu, når vi skal forberede os, siger Kasper Hjulmand til TV2.

Kasper Hjulmand: Vi har ingen forberedelsestid før VM

Udover de tre stamspillere har landstræneren måtte forbigå flere andre heriblandt Martin Braithwaite, der næsten lige er kommet tilbage i FC Barcelona fra en skade, samt Jens Stryger, der er havnet på bænken i Udinese på grund af manglende kontraktforlængelse med den italienske klub.

I videoen øverst kan du høre mere om Kasper Hjulmands tanker om optakten til VM i Qatar i slutningen af året. Danmark møder i sine to testkampe Holland den 26. marts og tre dage senere Serbien.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P