Champions League

Officielt: Champions League-finalen flyttes fra Rusland

UEFA har bekræftet, at de flytter Champions League-finalen fra russiske Sankt Petersborg. Finalen, der skal spilles den 28. maj, kommer i stedet til at blive spillet i den franske hovedstad Paris.

Champions League Finalen
Foto: Anton Vaganov/Reuters/Ritzau Scanpix

Rusland og Sankt Petersborg skulle have været vært for dette års Champions League-finale, men Ruslands invasion af Ukraine har tvunget UEFA til at flytte finalen.

Kampen skulle have været spillet i Ruslands næststørste by, som samtidig også er fødeby for præsident Vladimir Putin, men nu har UEFA flyttet finalen til Paris, hvor Stade de France bliver vært.

UEFA indkaldte torsdag til et ekstraordinært møde i organisationens eksekutivkomité til afholdelse fredag, og her er sanktionen altså blevet vedtaget.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, lader til at have haft en ganske markant finger med i spillet, og han var da også allerede torsdag ude med skarp kritik af Ruslands invasion i Ukraine.

– UEFA ønsker at udtrykke sin tak til den franske republiks president Emmanuel Macron for hans personlige støtte og dedikation til, at europæisk fodbolds mest prestigiøse kamp blev flyttet til Frankrig i en tid med hidtil uset krise, lyder det i den officielle udmelding fra UEFA.

LÆS OGSÅ👇🏼👇🏼
Midt i orkanens øje: ’Putins hold’ bænker ukrainsk nationalist

Stade de France kan rumme cirka 80.000 tilskuere, og det franske nationalstadion har to gange tidligere været vært for den største europæiske klub-finale.

Første gang var i sæsonen 99/00, hvor Real Madrid slog Valencia med 3-0, og også i sæsonen 05/06 dannede det store stadion i bydelen Saint Denis ramme om finalen mellem FC Barcelona og Arsenal – en kamp som spanierne vandt 2-1.

Yderligere sanktioner

Samtidig er det blevet besluttet på det ekstraordinære møde, at både russiske og ukrainske klubber og landshold skal spille på neutral grund, indtil andet bliver meldt ud.

Dermed kommer Ruslands landshold ikke til at have hjemmebanefordel, når de sidst i marts skal møde Polen og potentielt Sverige eller Tjekkiet i kampen om én billet til VM i Qatar. Dette ligger helt i tråd med det ønske, de tre nationer allerede i går offentliggjorde.

LÆS OGSÅ👇🏼👇🏼
Sverige med klar besked: Umuligt at spille kvalifikationskamp i Rusland

Ukraine skal også spille playoff om at komme med til VM i Qatar, man da de i forvejen skal møde Skotland på udebane i den første kamp, og efterfølgende potentielt Wales eller Østrig på udebane, ændrer UEFA beslutning ikke det store for Oleksandr Petrakovs tropper.

Ukraine er ikke længere repræsenteret i de europæiske turneringer i denne sæson, og da Zenit Sankt Petersborg torsdag blev slået ud af Europa League af spanske Real Betis, har Rusland kun Spartak Moskva tilbage i de europæiske turneringer.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P