International Fodbold

Uhre har fortsat ikke set sine nye holdkammerater

Vi nærmer os snart en måned siden, Mikael Uhres skifte til Philadelphia Union blev en realitet, men angriberen har fortsat til gode at møde sit nye hold.

Mikael Uhre er ny spiller i MLS.
Foto: philadelphiaunion.com

27-årige Mikael Uhre er ny mand i den amerikanske MLS, hvor han skal tørne ud for Philadelphia Union.

Men den danske spydspids har endnu ikke været i træning med sit nye hold. Han er nemlig i venteposition, grundet manglende visumafklaring.

LÆS OGSÅ: 👇👇
Topscorer i NordicBet-ligaen: Vi har et pissegodt hold!

Noget, som Uhres nye arbejsgiver kæmper intenst for at på styr på. Sådan lyder det fra cheftræner i Philadelphia, Jim Curtin, til det lokale medie Philadelphia Inquirer.

Artiklen fortsætter efter reklamen.

– Jeg håber, at han (Mikael Uhre, red) kommer her så hurtigt som muligt, fortæller Curtin og tilføjer: 

– Vi er i en låst position, hvor vi venter på regeringens grønne lys til indrejse. Vi har gjort alt, hvad vi kan. Der er styr på papirarbejdet, så vi er bare i venteposition nu, slutter han.

Salget af den tidligere SønderjyskE og Skive-angriber indbragte Brøndby IF godt og vel 20 millioner danske kroner.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P